Den 11 årige frieserhingst Wierd 409 Sport er nu at finde i Nordjylland.
Det er lykkedes Cecilie og Stig Ommundsen at hente den hollandske frieser hingst Wierd 409 Sport til Danmark. Hingsten er stillet til rådighed til avl i Danmark. Wierd kan på sit CV blandt andet skrive seks gange hollandsk mester i kørsel. Hingsten har cirka 500 afkom i Holland. Cecilie og Stig udtaler til Nordjyske.dk at de forventer mellem 50-100 hopper til hingsten fra Danmark, Norge og Sverige. Cecilie og Stig har i mange år avlet travheste, men har nu besluttet sig for at prøve noget nyt og heraf kom projektet med friesere.

