Hverdagsinspiration på topplan i Herning

Allerede torsdag aften var der et showpræget indslag i Hal D til hingstekåringen i Herning. Det bestod i almindelig undervisning af både spring og dressurryttere. Bo Christoffersen og Rolf Göran Bengtsson stod for springdelen, mens Lars Petersen tog sig af dressuren. Slutteligt forsøgte de tre at forene disciplinerne med kommentarer til stor underholdning for publikum.

Først så vi Charlotte Lund på avlshingsten Webster, som gav et godt bud på, hvordan man uddanner en ung springhest. Rolf Göran havde ligeledes en ung hest med, så man havde en mulighed for at sammenligne, og skabe sig et indtryk af hvor forskelligt hestene skal rides. Bo og Rolf Göran skiftedes så til at kommentere og hjælpe. Som springrytter var det en fornøjelse at følge deres forklaringer og argumenter, som slog en tyk streg over glidetøjler og ”pakken sammen”.

Det var dejligt at se hvor let springtræningen kan gøres, og hvor lidt der egentligt skal til. Forhindringerne var dels temposerier, dels enkeltstående spring, hvor alfa omega var fremad drift og en meget let hånd. Rytterne formåede at demonstrere disse principper, hvor hesten var i fuldstændig balance med rytteren. Kendetegnende for dette var, blandt andet at de formåede at holde hesten i samme tempo, både før og efter springet.

Lillesøster Tina Lund var med som andet indslag. Her så vi to andre heste som var på et højere niveau. Tina sprang her hingsten Willemoes. Også her var principperne til at få øje på. Let- og velspringende heste, som var underlagt rytteren på en naturlig og meget velfungerende måde.

Dressuren bestod af tre af Danmarks bedste unge ryttere, heriblandt Lisbeth Seierskilde og Nina Hoffmann. Alle tre heste var meget velgående og på et højt niveau. Man kunne måske ønske sig, at de havde været på tre forskellige uddannelsesmæssige niveauer, så man ligesom i springningen kunne suge til sig. Her demonstrerede rytterne passage, piaf, sidebevægelser samt changementer. Det var en helt anden kunst, og Lars’s stil var selvfølgelig forskellig fra springkommentatorerne, men her kunne man også få øje på lighederne.

Sidst så vi Andreas Schou på Solos Landthinos, som sprang en stor bane til sidst. Her var der en opgave i at få hesten til at slappe af, og bevare roen. Den 8-årige hingst er varm, og blev lidt imponeret over publikum og lyset. Men Andreas formår at ride hesten ud fra disse facts. På trods af at den spændte en smule op, var den meget forsigtig over springene, og umiddelbart let at føre rundt på banen. Her sprang Rolf Göran en anden grand prix hest, som de havde valgt for at vise forskellen på de gode heste. Landthinos springer med ryg og super benteknik, mens den anden sprang mindre rigtigt og med knap så meget ryg. Hesten var så velredet og arbejdsvillig, så den sprang samme højde uden fejl ligesom Landthinos.

Under dette indslag kommenterede Lars Petersen opvarmningen, med jubel og grin fra tilskuerne. Lars og Bo drillede højlydt hinanden, men nåede frem til at grundridningen generelt er den samme, om man er dressur- eller springrytter. Lars red til sidst lidt rundt på Landthinos, for, som Bo udtrykte det, at tjekke om Andreas’ grundarbejde med hingsten var i orden.

[Kilde: Louise Birkholm, Ridekalenderen]