Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Thommysminde vinder voltigemesterskab på ny hjemmebane

I weekenden lagde det nyindviede ThommysmindeHesteCenter faciliteter til det første store arrangement på stedet. 250 voltigerer fra hele landet var samlet til årets mesterskabsstævne, hvor Dansk Ride Forbunds mesterskab i gruppevoltigering og Danmarks Mesterskabet i enkeltvoltigering for damer skulle afvikles.


Sikker hjemmesejr
I DRF-mesterskabet for grupper lagde hjemmebanefavoritterne VKT Team Chicago, fra voltigeklubben Thommysminde, sig komfortabelt i spidsen allerede i første runde. Med deres showgirlsudstråling og flotte tema fra musicalen Chicago i det frie program og en god hest i Jarl (e. A'khan Z) og longefører Marianne Tovborg, blev konkurrenterne sat til vægs. Gruppen har i løbet af sæsonen opnået to flotte internationale andenpladser og sluttede sæsonen af med en suveræn guldmedalje i DRF-mesterskabet. Hele gruppen forventer allerede nu at tage en sæson mere sammen, og det giver forhåbninger om endnu større internationale resultater til dansk voltigering.


Stor kamp om sølv
Der var til gengæld meget stor spænding om fordelingen af sølv- og bronzemedaljerne blandt grupperne, hvor Stenlille 1 (Stenlille Sportsrideklub) lagde bedst ud i de obligatoriske øvelser, så kom VKT Team CKE Wellness (Voltigeklubben Thommysminde) stærk tilbage i den første kür, og kun 4/10 skilte de to hold efter første runde, og finaleküren blev således afgørende for medaljernes fordeling. Her trak Stenlille 1 det længste strå og vandt sølv, mens VKT Team CKE Wellness kunne smykke sig med bronzemedaljerne.


Rikke Laumann vinder 8. DM-titel
I kvindernes DM i enkeltvoltigering var der ikke meget spænding om medaljefordelingen. Efter en skærpelse af kravene til DM-deltagelse var der kun to startende i mesterskabet. Rikke Laumann fra Skanderborg Rideklub, der blev nr. 11 ved WEG i Kentucky, havde ingen problemer med at vinde sin fjerde DM-guld i træk og sin ottende i karrieren. Mesterskabet blev vundet på Stolpegårdens Cadillac (e. Carpender/, som Marianne Tovborg (Voltigeklubben Thommysminde også havde fået lov at låne til Mesterskabet, hvor hun fik sølv. Stolpegårdens Cadillac blev longeret af Bettina Gaarsmann Nielsen.


Alle resultaterne fra mesterskabsstævnet kan ses på www.voltigevkt.dk


Tilføjet d. 25-10-2010 kl. 20:52 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider