Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Isabell og Nathalie i tæt kamp om sejren

Der var tæt kamp om førstepladsen i Reem Acra FEI World Cup Grand Prix. Første rytter i klassen, hollandske Hans Peter Minderhoud, havde ellers lagt sig skarpt i spidsen med 71.744%. Hans Peter rider den 10 årige hingst IPS Tango e.Jazz/Contango. Det er IPS Tangos første Grand Prix-sæson, og Hans Peter Minderhoud fortæller, at han er yderst tilfreds. "Jeg forventede ikke at blive nummer tre i denne klasse", fortæller en tydeligt glad Hans-Peter.


Billede

Hans Peter Minderhoud og IPS Tango ved JBK Horse Shows i Odense


Denne føring formåede ekvipagen at holde helt til en af de sidste ryttere, tyske Isabell Werth, kom på banen. Med den 16-årige vallak Satchmo e.Sao Paolo/Legat red Isabell et godt program, dog med nogle enkelte fejl i galoppen. Det var tydeligt at hun var en af de ryttere, publikum havde set frem til at opleve i arenaen i Odense. Isabell Werth, der har et imponerende CV indenfor dressursporten, havde torsdag to sejre ved World Cup-stævnet i Odense. Med 73.149% lagde hun sig i spidsen foran den hollandske ekvipage Hans Peter Minderhoud og IPS Tango.


Isabell Werth fortæller om sit ridt, at hun følte hun havde en god start, men i galopprogrammet blev hesten spændt. "Det er svært at ride her til stævnet, fordi publikum er så tæt på", Siger Isabell. "Jeg følte, at det gjorde hesten lidt ukoncentreret, jeg er ikke helt tilfreds, men nu må vi se hvad der sker i morgen", slutter Isabell af.


Foran et publikum der holdt vejret af spænding red Nathalie zu Sayn-Wittgenstein med Digby et suverænt program. Den næsten fyldte arena kunne øvelse for øvelse følge karaktererne på storskærmen og fornemme at løbet var tæt. Nathalie og Digby, der fornyligt blev bedst placerede danske dressurekvipage ved VM i Kentucky, viste i dag endnu mere af den topform vi har set fornyligt. Yderst velfortjente 73.319% fik ekvipagen, hvilket lige præcis var nok til at tage førstepladsen. Under stor jubel kunne Nathalie forlade arenaen og med kun to ryttere tilbage var hun sikret en plads i top tre. Men det lykkedes ikke nogen af de sidste ryttere at overgå hverken Nathalie, Isabell eller Hans-Peter og det blev derfor til en dansk sejr i World Cup Grand Prix klassen.


Billede

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby


Om sit ridt fortalte Nathalie efterfølgende at hun var meget tilfreds. "Jeg vidste jeg ikke kunne være i samme form som i Kentucky", siger Nathalie. Digby og Nathalie, der netop er hjemvendt fra Kentucky, rider søndag det sammen kürprogram som ved VM. Nathalie er enig med Isabell Werth i at publikum og sponsorskilte er tæt på hestene i arenaen ved JBK Horse Shows. "Jeg forstår godt at man for sponsorerne gør de på denne måde, men man skal tænke på det er levende dyr" siger Nathalie. "Det er dog spillets regler for os ryttere, og noget vi må træne hjemmefra. Men måske man kunne lave det anderledes, så det stadig så godt ud, men samtidig var bedre for hestene", slutter Nathalie af.



Søndag rides World Cup Freestyle Grand Prix, og vi får tre danske ekvipager at se; Nathalie zu Sayn-Wittgenstein med Digby, Sanne Henningsen med Atterupgaards Molberg samt Sune Hansen med Blue Hors Romanov.


Foto: JP-Photo.dk


Tilføjet d. 23-10-2010 kl. 17:49 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Vanesssa

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider