I 11. time opstiller Dansk Ride Forbunds hovedbestyrelse en ny kandidat til hovedbestyrelsesvalget ved Repræsentantskabsmødet den 1. marts i Odense.
Opstillingen af Thomas Vogt Hansen, der som suppleant er indtrådt i hovedbestyrelsen efter Lars Frank Jensens afgang, kommer på trods af Dansk Ride Forbunds love, hvor der i §7 står, at kandidater skal være Hovedbestyrelsen i hænde senest den 1. januar.
- Det virker ikke korrekt, at man 24. februar opstiller en ny kandidat, selvom lovene siger at kandidaterne skal være inde inden den 1. januar, siger Troels Ullerup.
Troels Ullerup er distriktsformand på Fyn (dis. 7) og er selv opstillet som formandsgruppens kandidat til Hovedbestyrelsen.
Af tidligere meddelelser fra Dansk Ride Forbund anføres følgende som kandidater:
Formandsposten
Hovedbestyrelsen indstiller advokat Ole Rosdahl
Distriktsformandsgruppen indstiller overlæge Ulf Helgstrand
Øvrige medlemmer
Hovedbestyrelsen indstiller til de tre poster
Leif Tørnblad
Max Adelsbøll
Lars Frank Jensen (har meddelt at han ikke opstiller)
Distriktsformandsgruppen indstiller
Jørgen Kristensen
Ingrid Salquist
Troels Ullerup
Suppleantposten
Hovedbestyrelsen indstiller Lars Frank Jensen (opstiller ikke) og Margrethe Brock
Distriktsformandsgruppen indstiller
Claus Steen Hansen
Leif Goldbech
Tage Christensen
Thomas Vogt Hansens post som suppleant er ikke på valg og han har derfor ikke været opstillet tidligere.
Læs nyheden om den nye kandidat.
Se profiler af de opstillede kandidater på Dansk Ride Forbunds hjemmeside
Ny kandidat i strid med lovene
Tilføjet d. 26-02-2003 kl. 14:19 af tobis i kategorien Nyheder generelt.

