Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Starten er gået i Odense   Opdateret

Torsdag afvikledes de første klasser i Odense ved JBK Horseshows som strækker sig over de to kommende weekender.


I denne weekend afholdes hhv. et et- og to-stjernet internationalt springstævne mens der som bekendt i næste weekend, afvikles årets første World Cup-kvalifikation i dressur samt to springstævner klassificeret hhv. et- og trestjernet.


Sejren i stævnets første klasse, en 1.20m klasse gik til Fyns egen Georgia Timmermann på Capone (Holst. e. Caribik/Caletto II) foran Karina Truelsen på Quinnie Skou (DV e. Quinar/Cajus/Castro opdrættet af Bente og Karsten Skov Olesen).


Bettina Møller Jensen kunne ride Mango (DV e. Mantovani/Corlando/Come Fast XX opdrættet af Marianne Winther) til sejr i Medium Tour over forhindringer på 1.30m foran Mettine Blach på Unity (KWPN e. Hamlet/Master).


Berider Hans Ley er både avler, ejer og rytter på Kong's Babados (DV e. Willemoes/Racot/Atlantic) og den kombination må være en opskrift på succes, for ekvipagen vandt torsdagens afdeling af Big Tour på 1.35m ganske suverænt med knap 4 sekunder foran svenske Rolf-Göran Bengtsson, der netop er vendt hjem fra VM i Kentucky med en frisk 6. plads i finalen. Det var dog ikke på VM-hesten Ninja La Silla, at Rolf-Göran hentede andenpladsen men i stedet på Carusso LS La Silla (La Silla e. Portofino/Joost).

Danske Malene Lykke Nielsen placerede sig lige med den svenske OL-rytter på hesten Ready 4 U (Holst. e. Carvallo/Linaro) i nøjagtigt samme tid.

Ready 4 U er ejet af Malene som også rider en halvsøster til hesten, den 7-årige Time 4 U (Holst. e. Clearway) med succes i M-klasserne.


Fredagens udgave af Small Tour over 1.25m blev domineret af det stærke køn, kvinderne altså!
Rikke Andersen tog sig godt af både første- og andenpladsen på hhv. Marnix og Cagney (DV e. Coronado I/Saskibard II/Marishka XX opdrættet af Christian P. Christensen) mens Mie Daugaard Reimer og Lord'hon de St. Druon (SF e. Animo/King's Road XX) måtte nøjes med tredjepladsen.
Faktisk skal man kigge helt ned til 8. pladsen for at finde det første mandlige islæt i berider Ulrich Gaarslev på Leonardo (Holst. e. Lancer II/Fier de Lui).


Den på Fyn bosiddende berider Ulrik Kjær tog sig af sejren i fredagens afdeling af Big Tour 1.40m på Trøstruplunds Charisma (DV e. Cajus/Casino/Racing Ace XX opdrættet af Søren Clausen) foran Linnea Ericsson på Qruella M (SWB e. Quidam de Revel/Furidant).


Fredag blev også første dag for det tostjernede CSI-stævne og irske Shane Carey tog sig af den første sejr i CSI** Small Tour 1.30m på Twister W (KWPN e. Perpignon/Cavalcadour) foran Søren Møller Nielsen og Gonzo Ask (DV e. Gipsy d'Ask/Fridericus Rex/Racot opdrættet af Stutteri Ask).


CSI** Medium Tour blev vundet af hollandske Sjaak Sleiderink på Up To Date foran svenske Sandra Carlsson på Tom Jones. Pedro Gosk blev bedste dansker i denne klasse med en tredjeplads på Calippo (Holst. e. Calippo/Lacapo).


 

Tilføjet d. 16-10-2010 kl. 01:28 og sidst rettet den 19-10-2010 kl. 23:16 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
22-10-16 JBK afholder den sidste shownight i Odense.
22-10-16 Dagens resultater til JBK
22-10-16 Norsk vinder af Grand Prix of Odense!
22-10-16 Tæt på dansk sejr i dagens ekstremt spændende speedklasse!
22-10-16 Sidste JBK i Odense Congres Center
21-10-16 Ingen danske vindere til CSI3* i dag
21-10-16 Vinderne af formiddagens springklasser til JBK
21-10-16 Tysk og irsk sejr i de største klasser
21-10-16 Fuld gang i den til JBK i Odense
16-10-16 Cecilie Kjær, Pernille Harritslev og Michael Aabo vinder af GP'erne i Odense!


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider