Ved JBK Horse Shows afholdes finalerne i DRF unghestechampionaterne. Det er 4,5- og 6-års-hestene der konkurrerer i Odense Kongres Center. I morgen tirsdag den 19. oktober starter konkurrencerne for de unge dressurheste, først skal de dog allesammen igennem dyrlægetjekket. Dommerne er Bjarne Nielsen, Susanne Baarup Christensen og Peter Holler (Tyskland).
4-års-holdet består af 26 heste, de dominerende faderhingste i 4-års-holdet er Blue Hors Don Romantic der har fire afkom med, og Stedinger der har tre afkom med.
5-års-holdet tæller 22 heste på startlisten, her er der blandt andet mulighed for at opleve nogle af de heste der repræsenterede Danmark ved VM for ungheste i Verden. Det er Grevens Sa'va e.Blue Hors Soprano redet af Camilla Ahlers Petersen, Tørveslettens Stamina e. Stedinger redet af Andreas Helgstrand og Aston Martin e. Monteverdi redet af John Hvalsøe Saul.
6-års-holdet er på 21 heste, på startlisten finder man Uno Donna Unique e.Blue Hors Don Shufro med Andreas Helgstrand i sadlen. Ekvipagen vandt VM for 6-års-heste 2010 i Verden. Derudover finder man også Rebelle 5 og Maria Anita Andersen på startlisten. Ekvipagen var ligeledes med ved ungheste VM i verden.
Du kan se alle de startende ungheste her.

