Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Urfreund Rosengaard - en ægte HN-hest

Urfreund Rosengaard (e. Urprinz OLH657 / Uffe Korshøjgaard OLH 668) befinder sig lige nu i Kentucky efter i år at have opnået imponerende resultater ved internationale voltigestævner i Europa.

Nu skal han altså deltage i WEG i Kentucky sammen med Megan Benjamin, der i 2006 vandt Guld til WEG i Aachen.


Men hvordan er Urfreund Rosengaard dog blev udtaget til at komme med helt til Kentucky? Hvad er det lige præcis ved ham, der gør ham så egnet til voltigering? Det ved Heste-Nettets bruger Mette Bruun Sørensen noget om. Hun købte ham nemlig som 4-års i sommeren 2004.

"Jeg var på udkig efter en sød og rar hest som jeg skulle bruge til dressur. Jeg fandt ham på Fyn, og vidste allerede på vej hjem, at det skulle være ham. Urfreund fik hurtigt kælenavnet Uffe, som han også stadig går under i dag. Uffe har altid været den mest rolige hest man kunne tænke sig. Jeg kunne ride alene af sted på lange ture, lade mine veninder ride en tur på ham, på trods af at de aldrig havde siddet på en hest før. Han var, for at sige det, bombesikker. Det var også ham som vi brugte til de unge heste, når de skulle på den første tur i terrænet. Dette på trods af at han selv var en ung hest. Han har i det hele taget altid været så nem, og vi nåede op at ride LA4 på distriksplan", fortæller Mette.


Uffe har altså altid haft et godt temperament og været god til at tage det hele cool. Men vi mangler stadig at få at vide, hvordan hans vej dog er nået til Kentucky.

"Da Uffe var blevet 7 år, begyndte jeg at lege med tanken om at få en ny hest. En som havde kapacitet til mere end det Uffe kunne formå. Uffe er rigtig øvelsesstærk og stabil, desværre manglede han lige det sidste gang.
Jeg satte ham til salg og fik derefter en henvendelse fra Voltigeklubben Thommysminde. De var på udkig efter en ny hest til deres 1. hold. Longeføreren for holdet kørte derfor op og kiggede på ham, og Uffe tog det hele i stiv arm. Også at få lagt en longegjord på og lade longeføreren hoppe rundt oppe på ryggen af sig.
Vi blev enige om at de fik ham på prøve i 14 dage, og vi kørte så ned og underskrev købskontrakten. Weekenden efter han var solgt valgte Thommysminde at tage ham med til DM, dog udenfor konkurrence. Vi kørte selvfølgelig til Billund og så ham, og jeg var en meget stolt tidligere hesteejer, som så min hest til DM efter bare 14 dage som voltigeringshest."


Sommeren efter var Uffe med til EM i voltigering. Men havde Mette regnet med, at han skulle nå så langt som til WEG?

"Jeg havde slet ikke regnet med at han skulle til Kentucky, men både jeg og hans avlere, som jeg stadig har kontakt med, er super stolte af ham, og vi skal selvfølgelig følge ham derovre. Jeg fik faktisk tårer i øjnene af stolthed, da jeg så han skulle med. Også selvom det er 3 år siden jeg har ejet ham", slutter Mette.


Tilføjet d. 30-09-2010 kl. 08:00 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider