Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sune og Casmir ikke kvalificeret til kürfinalen

De første danske ryttere har været på banen ved verdensmesterskaberne i dressur i Kentucky i dag.


Sune Hansen og Gredstedgårds Casmir havde nogle dyre fejl i deres program, og set fra tilskuerrækkerne var det som om ekvipagen ikke helt fandt rytmen sammen i dag. Dommerne bedømte ridtet til 64.625%, hvilket desværre betyder at Sune og Casmir ikke har kvalificeret sig til Grand Prix Kür finalen fredag. Det er kun de 15 bedste ryttere fra dagens Grand Prix Special der går videre. Sune og Casmir ligger efter deres ridt på en 15. plads, men de sidste 15 ekvipager mangler stadig at ride i Grand Prix Special i dag.


Efter Sune og Casmir havde redet, var det endnu en dansker der indtog banen i Kentucky. Anne van Olst og Exquis Clearwater leverede et godt program der blev belønnet med 68.958% af dommerne. Anne og Clearwater ligger på en foreløbig 4. plads, og vi kan håbe resultatet er nok til at holde dem indenfor top 15, og at vi derved får dem at se fredag i kürfinalen.


Den sidste danske rytter Nathalie zu Sayn-Wittgenstein skal ride senere i aften, nu holdes der pause i Kentucky hvorefter de sidste 15 ryttere skal ride. Udover Nathalie og Digby får vi også efter pausen de to procent højdespringere fra i går, nemlig danskavlede Mistral Højris og Moorlands Totilas at se.


Tilføjet d. 29-09-2010 kl. 19:10 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Vanesssa

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider