To dage med en begivenhedsrig holdkonkurrence ved verdensmesterskaberne i Kentucky har nået til sin ende.
Øverst på præmieskammelen med guldmedaljer om halsen står det Hollandske hold bestående af:
- Edward Gal - Moorlands Totilas
- Hans Peter Minderhoud - Exquis Nadine
- Imke Schellekens-Bartel - Hunter Douglas Sunrise
- Adelinde Cornelissen - Jerich Parzival
Adelinde Cornelissen udgik af konkurrencen under hendes ridt da hesten havde blod om munden. Hun var dog med til at repræsentere Holland ved præmieoverrækkelsen som en del af det vindende hold.
Sølvmedaljetagerne ved verdensmesterskaberne i holddressur 2010 er det Engelske hold bestående af:
- Laura Bechtolsheimer - Mistral Højris
- Fiona Bigwood - Wie Atlantico De Ymas
- Maria Eilberg - Two Sox
- Carl Hester - Liebling II
Bronzemedaljen gik efter et spændende VM til Tyskland holdet består af:
- Anabel Balkenhol - Dablino
- Matthias Alexander Rath - Sterntaler-Unicef
- Isabell Werth - Warum Nicht
- Christoph Koschel - Donnperignon
Danmark endte på en samlet femteplads. Sidste danske rytter i dag Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og hesten Digby leverede en absolut god præstation og opnåede bedste danske resultatet med 73.830%. Nathalie og Digby viste en virkelig god form, og det må siges at være et imponerende flot comeback ekvipagen har gjort, siden Nathalie tidligere på året fødte en søn.
De 30 bedste ekvipager fra holdkonkurrencen er gået videre til Grand Prix Special i morgen. Danmark har tre ekvipager med Sune Hansen og Gredstedgårds Casmir, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Digby samt Anne van Olst og Exquis Clearwater.

