Konge forlader formandsstolen i Hestens Værn

Jørgen Konge forlader posten som formand for Hestens Værn med øjeblikkelig virkning. Han begrunder sin beslutning i nedenstående brev, offentliggjort på www.hesteforum.dk.

Åbent brev til bestyrelsen i foreningen "Hestens Værn", samt information til medlemmerne i Hestens Værn.

Det er med beklagelse, at jeg med øjeblikkelig virkning har besluttet at forlade posten som bestyrelsesformand i foreningen Hestens Værn. Min baggrund for beslutningen er, at jeg ikke på foreningens generalforsamling kan stå inde for den beretning, som bestyrelsen har sendt ud. Ligeledes føler jeg ikke, at jeg har den nødvendige opbakning i mit arbejde som formand, men derimod er blevet pålagt begrænsninger, som jeg ikke kan acceptere.

Bestyrelsen har besluttet, at den ikke ønsker at melde ud med en klar holdning til det udvalgsarbejde, justitsministeren er ved at igangsætte eller med andre ord, man vil ikke kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade. Hestens Værns bestyrelse har ellers i mange år brystet sig af, at være hestefolk med "fødderne placeret dybt i hestemøg", men nu ser det ud til, at man er ved at ændre holdning til "hestefolk med den rette politiske holdning".

Vor tidligere formand har engang udtalt, at vore modstandere egentlig burde være vore medlemmer, de består nemlig mest af hestefolk. Deres modstand havde rod i opfattelsen af, at Hestens Værn havde en "skrivebordsholdning" om brug og hold af heste. Derfor skulle Hestens Værn have et motto: "Heste til glæde og gavn for mennesker på hestens præmisser". I dag vil hovedparten af den nuværende bestyrelse ikke engang i beretningen stå ved, at Hestens Værn aldrig har udtalt, at man ikke var imod brug af spore og pisk.

Hestens Værn gør et kæmpe arbejde for vanrøgtede heste i hele landet. Ved anmeldelser bliver lægfolk sendt ud for at give gode råd og vejledning til hesteejeren og melde tilbage, hvor vidt anmeldelsen var berettiget eller grundløs. Ved denne store indsats sparer Hestens Værn både politiet og hesteorganisationer for meget arbejde. Ligeledes bliver hestefolk skånet for at blive hængt ud for anklager, som ikke har noget på sig, fordi nogle personer, som ikke er blevet hørt i det offentlige system, er gået til pressen.

Det sker også, at vanrøgtede heste og ponyer bliver fjernet, og indtil nu har Hestens Værns holdning været, at aflivning måske ikke er det værste, der kan ske, når heste og ponyer igennem længere tid har været udsat for vanrøgt og mishandling. Den behandling, som hesten skal gennemleve for, at komme nogenlunde til hægterne, f.eks. beroligende midler, hver gang den skal håndteres, er ikke en hest eller pony værdig. Ikke hestekyndige vil sikkert synes, det er flot, at man "redder" mishandlede heste eller ponyer, men hvordan med hestens livskvalitet bagefter?
Andre dyreværnsforeninger har uden tvivl fået mange nye medlemmer ved at "redde" vanrøgtede dyr (holdes i live for enhver pris) og for mig ser det ud, som om Hestens Værn nu har tilsluttet sig denne holdning.

Hestens Værn har sideløbende med det mere praktiske arbejde også et politisk virke. Derfor er Hestens Værn inviteret med i det arbejde, der skal udmønte en ny lov om opstaldning og hold af heste. Forskningscentret "Foulum" har udarbejdet en rapport, hvori det anbefales, at alle heste kommer på fold mindst én time hver dag. Rapporten er tænkt som et input til lovarbejdet, men mange rabiate dyreværnsfolk mener, at der i den nye lov skal stå at "Heste skal på fold hver dag".
Jeg har fra samme øjeblik, jeg blev præsenteret for Foulums rapport, gjort det klart over for bestyrelsen i Hesten Værn, at jeg er enig i, det er en god idé, at heste kommer på fold hver dag - men god motion og daglig omgang med hesten godt kan erstatte én time om dagen på fold.
Denne holdning har jeg fået forbud mod at udtale offentligt, også selvom jeg understreger, at det er min personlige holdning på baggrund af mine 25 års erfaring med heste, hvor jeg aldrig har set noget tegn på forskel i hestens adfærd, hvad enten den kom på fold eller ej. Forbudet gør det umuligt for mig at samarbejde med Hestens Værns bestyrelse endsige være formand. Jeg skal her påpege, at hovedparten af bestyrelsen samtykkede i, at man ikke tilkendegiver, hvad man mener i denne sag. Udmeldingens formulering skal vedtages i et udvalg, nedsat for at give formanden mandat til udvalgsarbejdet i justitsministeriet efter generalforsamlingen. Man kan selvfølgelig spørge, om sådanne udmeldinger er så vigtige? Ja - det er de ! Hestens Værn er den eneste hesteforening, der ikke er økonomisk afhængig af, hvordan og hvor heste opstaldes.

Desværre interesserer de fleste aktive hestefolk sig ikke for foreningsarbejde, eller også har de ikke tid. De vil hellere bruge tiden på at omgås deres heste og ponyer - men nu risikerer vi altså en lovgivning, der gør det, om ikke umuligt, så i hvert fald så besværligt og dyrt, at det vil afskære mange mennesker fra at holde hest eller pony, hvis de ikke ønsker at bryde loven eller blive anklaget for dyremishandling.
Og - da det trods alt kun er en mindre del af befolkningen, der bliver berørt, kan en minister uden særlige omkostninger få vedtaget en sådan lov, uden at den på nogen måde ændrer på dyrevelfærd, men bare ser flot ud for "ikke hestekyndige". Ser man på Hestens Værns statistik, vil det hurtig stå klart, at de fleste sager om vanrøgt faktisk sker med heste og ponyer, der kommer på fold.
På baggrund af denne redegørelse må jeg konkludere, at jeg ikke længere ønsker at deltage i bestyrelses-arbejde for Hestens Værn.

København den 14/2-03
Jørgen Konge
Frederikssundsvej 90 B 4.tv. - 2400 København NV