Ved Store Hestedag i Roskilde giver Henrik Køier Andersen alle interesserede muligheden for at få nogle gode tips til at komme igang med at køre med heste og vogn. Heste-Nettet fik en snak med Henrik Køier Andersen.
Henrik fortæller om hans arrangement til Store Hestedag at det går ud på at fortælle og oplyse folk om hvordan man kommer igang med at køre. Det er meget vigtigt at seletøjet passer rigtigt, mange begår fejl i tilpasningen af seletøjet og dette kan give uheld, fortæller Henrik. Tilpasning af seletøj er blandt andet en af de ting Henrik har med i foredraget "Introduktion til forspænding og kørsel."
Henrik Køier Andersen ved Store Hestedag
Foto: JP-Photo.dk
Vi spørger Henrik hvilke type heste han bruger til at køre med, og han fortæller at han selv har friesere. Udover at hestene bliver kørt for vogn bliver de også redet i dressur. Men der er stor forskel på kørehestene, siger Henrik. Dem man kører konkurrencer med i marathon og lignende har ofte et helt andet sind end dem man bruger til bryllupdskørsel. Nogle af de køreheste der bruges til konkurrence ville man aldrig tage med ud i trafikken. Dog er det vigtigt at kørehesten har et godt sind, understreger Henrik, der fortsætter og fortæller at der er mange forskellige typer heste folk kører med. Mange der lige er gået igang vælger fjordhesten, men der bruges også varmblodsheste, shetlændere og mange andre slags heste siger Henrik. Hvis man skal igang med at køre skal man selvfølgelig have en vogn. Henrik viser os nogle forskellige vogne. En god begynder vogn koster omkring 22.000 kr. dette er selvfølgelig en stor investering, og blandt andet derfor hjælper Henrik tit folk igang, ved at de kommer og prøver at køre inden de investerer i vogn og seletøj.
Henrik kører meget brudekørsel og derudover så kører hans familie konkurrencer. At køre konkurrencer er en bekostelig affære når man skal afsted til et stævne og kører man to spand, så har man typisk tre heste med der skal transporteres. Det er nemlig en fordel at have en reserve heste med. Derudover så skal man have to vogne med, da det ikke er den samme type vogn man bruger til alle konkurrencerne.
Henriks kone med en af deres Friesere ved Store Hestedag
Foto: JP-Photo.dk
Henrik mener dog ikke man skal miste modet, hvis man har lyst til at køre er der masser af muligheder for at komme igang. Henrik fortæller, at han hjælper mange enten ved selv at undervise og rådgive dem, eller være behjælpelig med at finde en i deres nærområde der kan.

