Store Hestedag på Roskilde Dyrskueplads er i fuld gang. Det store arrangement der løber over to dage er fra morgenstunden velbesøgt. Solen skinner over Roskilde og stemningen på rundt omkring på pladsen er i top. Der er til Store Hestedag rig mulighed for at se heste i alle størrelser og farver, samt shoppe og kigge udstyr hos de mange udstillere der er på pladsen.
Så ung og allerede en god til at posere foran kameraet
Foto: JP-Photo.dk
Heste-Nettet har en stand ved Store Hestedag, som selvfølgelig er åben for alle. Her kan man deltage i konkurrencer om lækre præmier, eller få en snak med folkene bag Heste-Nettet.
Et af de første arrangementer ved Store Hestedag er bedømmelse af palomino heste. Ialt 18 palominoer deltager lørdag. Der er alt fra 1 års heste til de lidt ældre. Kl. 11.25 udvælges Skuets bedste palomino, og derudover er der selvfølgelig bedømmelse af alle hestene op til. Pernille Stehning er en af de deltagende. Hun har hendes 2-årige hoppeplag Enggaardens La Tea med. Pernille fortæller, at hun selv har avlet La Tea, det er lidt pudsigt da moderen er sort, faderen til hesten er dog Stargolds Kaliph. Pernille fortæller, at moderen ikke er farve gentestet, men hun har indtil nu avlet to palomino føl. Det er første gang La Tea er med i byen, men den har bare opført sig helt perfekt, siger Pernille, der tilføjer at hun håber det går godt når de skal på banen.
I en anden ring er de lidt mindre heste igang nemlig shetlænderne. Her er der mønstring og bedømmelse af de små ponyer. Amanda Terp Sandford står ved siden af banen og græsser med sin pony, det er dog stilhed før stormen, for de skal ind i ringen til bedømmelse kort tid efter. Amanda, der er 11 år, har hoppen Honey og dens føl Albina med, hun er selv ejer og avler af ponyerne. Sammen med hendes mor har de i alt fire shetlændere med til Store Hestedag. Til daglig bruger de hestene til at ride og køre med. Amanda og hendes veninde skal også ud at ride en tur når de er færdige med at mønstre.
Amanda med hendes shetlændere
Foto: JP-Photo.dk

