Når hesten er kommet ind fra en sommer på græsmarken eller har holdt en skadespause, begynder træningen så småt igen. Men hvordan får man opbygget hestens muskler på den mest skånsomme måde og sat de små træningsfejl på plads? Det spørgsmål svarer Equipages eksperter på og giver dig masser af gode råd og tips.
Som hesteejer og rytter giver man nogle gange sin hest pause fra træningen. Som oftest på grund af ferie i sommersæsonen. Men ligesom med mennesker tager det tid at få hesten i topform igen.
Derfor er det vigtigt at gå roligt frem. Gennem den opbyggende træning får man også øje på små fejl eller vanskeligheder i grundtræningen, som man kan rette op på, mens hesten kommer mere og mere i topform.
Equipage har samlet fire eksperter og bedt dem komme med deres mening og gode træningsråd om en 14-årig vallak, der har holdt ferie på græs i et år efter at have været top-showhest i mange år.
Vallakken er af racen amerikansk saddle bred, der er kendt for at kunne ride slow gait (langsom tølt) og rack (hurtig tølt) ud over de gængse gangarter.
Et af de karakteristiske træk for den ne hesterace er en højt placeret hals og en udstående bagpart med et lige kryds. En kropsbygning, der egner sig til tølt, men gør det vanskeligt at smidiggøre og samle hesten i dressur.
Equipages eksperter er derfor meget enige om problemzonerne hos vallakken. Som følge deraf er deres træningstips også nogenlunde ens.
Der skal lægges vægt på smidighed, laves mange overgange, og træningen skal kontinuerligt tilpasses hesten.
Træningstips, der passer til de fleste heste med behov for at komme i form efter en pause og gør dem rigtig dejlige at ride på.
Læs flere råd og tips til, hvordan hesten genoptrænes, på www.ridemagasinet.dk.

