Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Andenbedst på et afbud


Louise Schultz og Ann-Macohl Af Hvarre fra Århus Rideklub fik onsdag chancen for at ride sit første internationale stævne som seniorrytter - hun greb den, og 24 senere kvitterede hun ved at blive nummer to i den nye dressurturnering SAPA-Cup, som var World Cup kvalifikationens første klasse på Vilhelmsborg.

Sejren gik til hollænderen Edward Gal og Gribaldi, mens Marlies van Baalen og Laurentianer også fra Holland blev nummer tre.

23-årige Louise Schultz og den 12-årige hoppe skal i morgen ride finalen i SAPA-Cup, og det bliver første gang, de to skal ride deres Kür-program. 12 ryttere går videre til finalen, og Louise Schultz håber, at hun klarer finalen i lige så fin stil som dagens kvalifikation:

- Jeg havde håbet, at jeg blev blandt de 12 bedste, men jeg havde ikke drømt om at blive nummer 2, men det er selvfølgelig rigtig dejligt at få så god en debut, siger Louise Schultz.

SAPA Cup er en dressurturnering med tre kvalifikationsrunder og en finale. Kvalifikationerne rides over to dage med Intermediare I den første dag og Intermediare I Kür den næste. Kvalifikationen på Vilhelmsborg er den første i 2003, og finalen rides i Sportsrideklubben Aalborg i november.

Resultater af de 12 ekvipager, der går videre til finalen fredag
1. Edward Gal, Gribaldi, Hol, 72.50%
2. Louise Schultz, Ann-Macohl Af Hvarre, DK, 70.75%
3. Marlies Van Baalen, Laurentianer, Hol, 69.17%
4. Birgitte Byrialsen, Come Back II, DK, 69.08%
5. Jan Brink, Emanuel, Sve, 68.58%
6. Maj Tofte Olesen, Heslegårds Weltmeister, DK,67.67%
7. Andreas Helgstrand, Blue Hors Don Schufro, DK, 67.42%
8. Patrik Kittel, Falcone II, Sve, 66.67%
9. Karina Bertelsen, May Dancer, DK, 66.33%
10. Agnete Kirk Kristiansen, Campari, DK, 65.92%
11. Sidsel Johansen, Desiree, DK, 65.83%
12. Rie Møller, Toftekærs Spejder, DK, 65.67%


[Kilde: Birgitte Wulff, Dansk Ride Forbund]

 

Tilføjet d. 07-02-2003 kl. 11:29 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider