Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sleipner trækker i arbejdstøjet


Foreningen Sleipner har d. 3. februar 2003 afholdt sit første bestyrelsesmøde efter den stiftende generalforsamling. På mødet blev arbejdsopgaverne fordelt mellem bestyrelsesmedlemmerne og der blev lagt planer for den nærmeste tids aktiviteter. Vi viderebringer dette referat af mødet:

Bestyrelsen har konstitueret sig.
Michael Juncker blev valgt som formand for 2 år.
Kirsten Nielsen blev valgt som næstformand for 2 år.
Birger Hansen blev valgt som kasserer for 1 år.
Louise Birkholm blev valgt til sekretær for 1 år.
Jeanette Wulff Geertsen er bestyrelsesmedlem for 2 år.

Arbejdsgrupper
Det blev besluttet at indtil arbejdsgrupperne var oppe og køre, tager hvert bestyrelsesmedlem 1-2 grupper, som de hjælper med at starte op. Når alt kører som det skal, vil et bestyrelsesmedlem stå for alle grupper og være bindeled imellem arbejdsgrupperne og bestyrelsen. Hver arbejdsgruppe vil have en koordinator, som skal sørge for arbejdsgruppens arbejde. Bestyrelsesmedlemmer og koordinatorer vil holde et tæt samarbejde.

Arbejdsgrupperne blev fordelt således:
Arbejdsgruppen for øjenvidner af slagtning af fremmede heste – Kirsten Nielsen
Arbejdsgruppen for lobby arbejde for foreningen – Michael Juncker
Arbejdsgruppen for medie arbejde for foreningen – Birger Hansen
Arbejdsgruppen for foreningens administrative arbejde – Louise Birkholm
Arbejdsgruppen for listen om transporterne – Michael Juncker
Arbejdsgruppen for listen om slagterier – Kirsten Nielsen
Arbejdsgruppen for listen om mellemhandlere – Jeanette Wulff Geertsen
Arbejdsgruppen for listen om dyrlæger – Camilla Reilly
Arbejdsgruppen for listen om forsikringsselskaber – Lizzi Hansen
Arbejdsgruppen for foredragsarbejde for foreningen – Louise Birkholm

Hingstekåringen i Herning
Vi vil være repræsenteret i Herning, da vi er blevet inviteret til at stå sammen med Heste-Nettet.dk på deres stand (C2640 nær opvarmningsbanen i rideudstyrshallen)

Medie
Det er besluttet at al mediedækning af foreningen Sleipner, varetages af bestyrelsen.

Michael Juncker
formand
Foreningen Sleipner

 

Tilføjet d. 05-02-2003 kl. 11:36 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider