Solid opstramning af dyreværnsloven

Bøderne for at mishandle dyr er latterligt lave, mener justitsminister Lene Espersen (K).
Ministeren lægger nu op til en klækkelig skærpelse af bødestraffene for vanrøgt og mishandling af dyr – uanset om der er tale om kæledyr eller produktions- og slagtedyr.

»Bødeniveauet i alle slags dyreværnssager skal hæves markant. Det er jo himmelråbende, at erhvervsdrivende – f.eks. transportfirmaer – slipper med bøder på 500 eller 1.000 kroner, hvor deres fortjeneste er mange gange større. Nu lægger vi op til at konfiskere hele fortjenesten og derudover idømme en markant bøde,« siger Lene Espersen.

Lovforslaget, der nu fremsættes i Folketinget, er en udmøntning af regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd. Det kommer efter, at det gennem de seneste år ikke er lykkedes anklagemyndigheden selv at få skærpet straffene ved at indbringe egnede sager for domstolene. Samtidig har domstolene takseret dyremishandling meget forskelligt.

Skærpelse af bødeniveauet, især for erhvervsdrivende

Det er uden for enhver diskussion, at dyr, der er i menneskers varetægt, skal behandles forsvarligt og omsorgsfuldt. Vanrøgt og anden uforsvarlig behandling af dyr er en alvorlig lovovertrædelse, som der fra samfundets side bør slås hårdt ned på. Det gælder, uanset om der er tale om eksempelvis produktions- og slagtedyr i landbruget, dyr hos dyrehandlere eller dyr, der af private holdes som kæle- eller hobbydyr.

Af regeringens handlingsplan for bedre dyrevelfærd "Dyrs velfærd – vores ansvar" fra april 2002 fremgår, at regeringen lægger stor vægt på at sikre, at straffen for overtrædelse af dyreværnslovgivningen afspejler forholdets grovhed. Det fremgår endvidere, at regeringen vil tage de initiativer, herunder om nødvendigt lovgivningsmæssige initiativer, som Rigsadvokatens undersøgelse om sanktionsniveauet i dyreværnssager måtte give anledning til.

Der er efter regeringens opfattelse i dag en række tilfælde, hvor den bødestraf, der udmåles i sager om overtrædelse af dyreværnsloven, ikke afspejler den alvor, hvormed samfundet bør se på overtrædelse af lovgivningen om beskyttelse af dyr. Der er derfor efter regeringens opfattelse behov for en generel skærpelse af bødeniveauet i sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen.

I Rigsadvokatens redegørelse af 12. september 2002 er refereret en række tilfælde fra de seneste års praksis.

Som eksempel på tilfælde, hvor der er udmålt bøder under det niveau, der efter regeringens opfattelse i almindelighed må anses for passende, kan nævnes en sag, hvor en person idømtes en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af dyreværnsloven ved at have udsat en hund for groft uforsvarlig behandling, idet tiltalte undlod at fodre, vande og passe hunden, herunder søge dyrlægehjælp til hunden.

Som et yderligere eksempel kan nævnes en sag, hvor en kvinde, der påtog sig at passe dyr for andre, vedtog en bøde på 3.000 kr. for flere tilfælde af overtrædelser af dyreværnsloven. Den pågældende havde i 2 dage, hvor hun holdt opsyn med en pony, undladt at lade denne tilse af en dyrlæge, uagtet ponyen var fastspændt til et træ og ude af stand til at bevæge sig, hvorved den måtte aflives. Den pågældende havde ligeledes bl.a. i en periode på 3 måneder undladt at sørge for en pony, der var udtalt forfangen med store smerter, og havde forårsaget en hoppes sygdom og død ved ikke at sørge for tilstrækkeligt foder og tilkaldelse af en dyrlæge.

Retsudvalget afgav den 31. maj 2002 en beretning over tre forslag til beslutning vedrørende transport af levende dyr, primært produktions- og slagtedyr. Retsudvalget pålægger i beretningen regeringen at indføre skærpede straffe ved overtrædelser af bl.a. reglerne om transport af dyr, hvis Rigsadvokatens undersøgelse måtte vise, at der ikke er sket en skærpelse af sanktionsniveauet over de sidste par år.

Justitsministeriet finder på baggrund af Rigsadvokatens udtalelse af 20. september 2002 om straffene for overtrædelse af dyreværnsloven, at de seneste års initiativer fra anklagemyndighedens side med henblik på at skærpe strafniveauet i form af indbringelse af egnede sager for domstolene (frem for at søge sagerne afgjort ved bødeforelæg) og anke af udvalgte sager til landsretterne ikke har medført den ønskede skærpelse. Justitsministeriet finder derfor, at bødeniveauet bør søges skærpet gennem lovgivningsmæssige tiltag.

Det foreslås derfor, at der i dyreværnsloven indsættes en bestemmelse, hvorefter der ved udmåling af straf om uforsvarlig behandling af dyr skal tages hensyn til, om der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.

Det foreslås endvidere, at der i dyreværnsloven indsættes en bestemmelse, hvorefter det ved udmåling af bødestraf i henhold til dyreværnslovgivningen skal anses som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med lovovertræderens udøvelse af sit erhverv.

Med de foreslåede ændringer af dyreværnsloven tilsigtes særligt en væsentlig skærpelse af strafniveauet i de sager om overtrædelse af dyreværnsloven, som afgøres med bøde. Rigsadvokaten har i sin udtalelse givet udtryk for, at han ikke har bemærkninger til strafudmålingen i de sager, der afgøres med frihedsstraf. Regeringen har bl.a. på den baggrund ikke fundet grundlag for at foreslå lovgivningsinitiativer på dette punkt, men finder, at retsudviklingen her fortsat bør overlades til anklagemyndighed og domstole. Det er imidlertid selvsagt ikke hensigten at begrænse anvendelsen af frihedsstraf.

Bødeniveauet

Efter Justitsministeriets opfattelse er behovet for en skærpelse af bødeniveauet i dyreværnssager navnlig udtalt ved sager om vanrøgt eller anden uforsvarlig behandling af dyr.

Allerede i forbindelse med udarbejdelsen af den nuværende dyreværnslov fra 1991 blev der peget på, at de eksisterende bødestraffe lå under det niveau, der måtte anses for passende. "Udvalget finder […], at de bøder, der idømmes, er for lave, når der ikke kan fremlægges dokumentation for en økonomisk vinding. Bøderne fastsættes typisk til 500-1.000 kr., hvilket efter udvalgets opfattelse er for lavt."

Med den foreslåede ændring tilsigtes det, at udmålingen af en bødestraf i tilfælde af uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr i højere grad end i dag afspejler forholdets grovhed. Vurderingen af, hvorvidt et forhold i det konkrete tilfælde må anses for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, påhviler domstolene. Efter anklagemyndighedens begæring kan der dog indhentes veterinærfaglig bistand fra Det Veterinære Sundhedsråd, der allerede i dag i sine udtalelser sondrer mellem uforsvarlig behandling, groft uforsvarlig behandling og mishandling af dyr.

Efter regeringens opfattelse bør bødeniveauet ved overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., om uforsvarlig behandling af dyr i erhvervssager i almindelighed i førstegangstilfælde ikke være under 5.000 kr. Er der tale om grovere uforsvarlig behandling af dyr, bør der i almindelighed ikke udmåles en bøde på under 10.000 kr.

Er der ikke tale om erhvervsforhold, bør der i almindelighed i førstegangstilfælde ikke udmåles en bøde på under 2.000 kr. og om grovere uforsvarlig behandling af dyr på under 5.000 kr.

Er der tale om andengangstilfælde, bør bøderne være betydeligt højere, for så vidt der ikke findes grundlag for fængselsstraf. I erhvervssager bør der således i almindelighed ikke udmåles bøder under 7.500 kr. i tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr og 15.000 kr. i tilfælde af grovere uforsvarlig behandling. I sager uden for erhvervsforhold bør bøderne ved andengangstilfælde ikke være under 3.000 kr. i tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr og 7.500 kr. i tilfælde af grovere uforsvarlig behandling.

I sager, hvor der alene er tale om brud på helt formelle regler, og hvor dyr ikke konkret har været udsat for væsentlig ulempe m.v., finder regeringen ikke anledning til at skærpe bødeniveauet. I disse tilfælde kan også mindre bøder således efter omstændighederne anses for passende. Som et eksempel fra transportområdet kan nævnes tilfælde, hvor en vognmand ikke har medbragt sin autorisation til transport af dyr.

Særligt om sager om transport af dyr

Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse om straffene i dyreværnssager, at mere end halvdelen af de sager, som Rigsadvokaten har undersøgt, vedrører transport af dyr. Det kan ikke udelukkes, at den hyppighed, hvormed denne type sager optræder, bl.a. kan skyldes, at overtrædelsen ofte kan være forbundet med en økonomisk gevinst for gerningsmanden.

Reglerne om transport af dyr findes i bekendtgørelse nr. 208 af 17. juni 1964 med senere ændringer om transport af dyr samt bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 med senere ændringer om beskyttelse af dyr under transport. Strafferammen for overtrædelse af de nævnte bekendtgørelser er bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Det bemærkes, at der i forbindelse med overtrædelse af reglerne om dyretransport typisk samtidig vil være forhold, der kan straffes efter dyreværnsloven om bl.a. beskyttelse af dyrene mod væsentlig ulempe. Undertiden vil det strafbare forhold også udgøre uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyrene. Der bør i disse sager rejses tiltale både for overtrædelse af bekendtgørelsen og dyreværnsloven. I givet fald vil der skulle fastsættes en fællesstraf inden for den strengeste strafferamme.

Det fremgår af Rigsadvokatens redegørelse, at en del af sagerne om transport af dyr vedrører overskridelse af den tilladte lastetæthed. Både for chauffører og vognmænd ligger de i redegørelsen omhandlede bøder mellem 500 kr. og 3.000 kr. Der ses dog en enkelt sag, hvor en vognmand, der tidligere var straffet for overtrædelse af dyreværnslovgivningen, og som nu bl.a. havde udført tre transporter med overskredet lastetæthed, vedtog en bøde på 7.000 kr.

De fleste sager om transport af dyr vedrører dog tilfælde, hvor dyret har været uegnet til transport. I de tilfælde, der er omfattet af Rigsadvokatens undersøgelse, er der udmålt bøder på mellem 500 og 3000 kr. til transportøren. Bøderne til leverandøren, dvs. den person der afleverer dyret til den ulovlige transport, er lidt højere, idet der er flere eksempler på sager, der er afgjort med bøder på 4.000-6.000 kr., mens hovedparten af sagerne er endt med bøder på 2.000-3.000 kr.

Rigsadvokatens redegørelse viser at der er en del bøder på mindre end 3.000 kr., hvilket efter regeringens opfattelse er for lavt et bødeniveau, når det også tages i betragtning, at overtrædelserne på disse områder ofte begås af personer, der beskæftiger sig med dyr som et led i deres hverv.

Hertil kommer, at overtrædelse af reglerne om transport af dyr ofte må antages at være forbundet med en besparelse for lovovertræderen. Dette gælder f.eks. i de tilfælde, hvor en vognmand eller en chauffør er ansvarlig for at laste flere dyr end tilladt, og hvor transportøren herved sparer udgifter til yderligere en transport. Også transport af dyr, der er uegnede til transport, kan efter omstændighederne indebære en økonomisk fordel for leverandøren.

Som anført ovenfor finder regeringen ikke anledning til at skærpe bødeniveauet i de sager, hvor der alene er tale om brud på helt formelle regler, og hvor dyr ikke konkret har været udsat for væsentlig ulempe m.v. Som et eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en vognmand ikke har medbragt sin autorisation til transport af dyr, men hvor transporten i øvrigt er foregået upåklageligt.

For så vidt angår dyretransportsagerne i øvrigt finder regeringen, at bødeniveauet bør følge niveauet for overtrædelser i erhvervssagerne, jf. ovenfor under pkt. 2.3.2. og 2.3.3., således at der i almindelighed i førstegangstilfælde ikke udmåles bøder under 3.000 kr., hvis forholdet ikke udgør uforsvarlig behandling af dyr, 5.000 kr., hvor forholdet udgør uforsvarlig behandling af dyr, og 10.000 kr., hvis forholdet udgør groft uforsvarlig behandling af dyr.

I andengangstilfælde bør bøderne tilsvarende i almindelighed ikke ligge under 4.500 kr., 7.500 kr. og 15.000 kr. I sager, hvor der foreligger gentagne og eventuelt systematiske overtrædelser af transportreglerne, bør bødebeløbet efter regeringens opfattelse være væsentligt højere, f.eks. sammenlægning af de bøder, der isoleret set er forskyldt i de enkelte tilfælde.

Bødefastsættelsen beror fortsat på en konkret vurdering

I de almindelige tilkendegivelser, der er anført ovenfor er det først og fremmest som et generelt princip markeret, at der på de omhandlede områder bør ske en væsentlig skærpelse af det almindelige bødeniveau.

Det betyder på den ene side, at der jævnligt kan være grundlag for at udmåle bøder, der er højere – og efter omstændighederne meget væsentligt højere – end dem, der følger af de nævnte udgangspunkter. Ud fra den overordnede betragtning, at det ikke må kunne betale sig at overtræde dyreværnslovgivningen, vil dette navnlig gælde, hvor det i den konkrete sag kan lægges til grund, at der er opnået eller tilsigtet en økonomisk vinding. I så fald må det også indgå, om der kan være grundlag for konfiskation efter straffelovens almindelige regler.

Det anførte betyder på den anden side, at der efter omstændighederne også kan være grundlag for at udmåle lavere bøder end de anførte. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forholdet i den konkrete sag har været af mindre strafværdighed, hvis der er tale om personer under 18 år, eller hvis den pågældendes personlige forhold i øvrigt taler for det.

Endvidere bemærkes, at der selvsagt også fremover vil kunne differentieres i bødeudmålingen mellem de forskellige implicerede personer, bl.a. på baggrund af en vurdering af, hvem der er "hovedmanden", og hvem en opnået eller tilsigtet fortjeneste ville tilfalde. I transportsager vil der f.eks. kunne være grundlag for at sondre mellem leverandører, chauffører og vognmænd mv.