Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tænk fremad når du bygger

Mange kan nikke genkendende til, at der er forskel på at være i en stald, som er gennemtænkt fra starten og så at være i en stald, som løbende har fået bygget nye afdelinger på, der hvor de nu kunne være.


Selv om du måske kun har brug for fire bokse og en strigleplads lige nu, så er det alligevel smart at tænke videre over fremtiden. Måske du om 3 år får brug for den foleboks du ikke byggede fra starten, eller måske har du brug for flere bokse fordi hestebestanden er vokset.


Derfor kan det godt betale sig at tænke nærmere over, hvordan man gør stalden nem at udvide, så det ikke kræver så meget, når det bliver nødvendigt.


Det er f.eks. en god idé at have plads til at bygge flere meter på staldbygningen, uden at den så vil kollidere med andre bygninger eller komme for tæt på naboskel. På den måde vil det være nemmere at sætte ekstra bokse ind uden at skulle lave ufikse vinkler på stalden, eller få det endelige resultat til at se rodet ud. Man kan se på mange nyere ridecentre at dette allerede er tænk ind ved at kigge på den måde stalde og ridehaller tit ligger ved siden af hinanden, så gavle ligger frit og derved ikke kommer i vejen for hinanden ved evt. udbygning.


Man kan også lige så godt afgøre fra starten hvor meget manuelt arbejde, man vil lave i stalden. Ønsker man at kunne muge med maskiner eller er man mest til trillebørmetoden, er et af de spørgsmål, man bør stille sig selv. Der er ikke meget ved at købe de flotte bokse eller få muret en flot port til stalden, hvis det så viser sig, at den maskine man har til rådighed ikke kan komme i stalden eller boksen pga. for smalle åbninger. Ligesom maskiner stiller krav til døråbninger, så stiller de også krav til staldens gulv. Alt efter hvor tunge maskiner man vil kunne bruge i stalden, skal det sikres at gulvet er stærkt nok til at bære vægten. Dette kan entreprenøren hjælpe med, bare du husker at nævne, at der skal kunne køre maskiner i bygningen. Hvis du selv vil støbe, så spørg der hvor du køber materialer.


Det kan også betale sig at overveje at gøre staldinventaret fleksibelt. Det kan være nyttigt at kunne rykke rundt på boksvæggene. På den måde kan der nogle gange være to bokse og når behovet er der; en stor foleboks. Det er jo reelt set ikke nødvendigt med folebokse året rundt. På denne måde vil man under fravænning også kunne dele foleboksen i to; en til føllet og en til hoppen.



Billede

Staldbygning på Møgelmosegaard. Jp-Photo.dk


Tilføjet d. 05-09-2013 kl. 08:50 af i kategorien Ejendomme og teknik.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider