Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Målet er nået for TAS



Efter at Trakehner-Avlsforbundet i Danmark har været medlem af World Breeding Federation for Sport Horses i kun fire år, har en dansk trakehner tre gange været på bruttoholdet og nu i år er den 5-årige kårede hingst Aston Martin udtaget til VM for unge heste i Verden


I 2006 stiftede en gruppe af særligt aktive trakehnerfolk en støtteforening til Trakehner Avlsforbundet i Danmark, nemlig TAS, Trakehnere i Avl og Sport. Incitamentet til at danne støtteforeningen opstod i frustration over, at de danske trakehnerheste ikke kunne deltage i VM for unge heste, idet Trakehner Avlsforbundet ikke var medlem af WBFSH. Foreningen TAS blev stiftet med det primære formål at sponsere TAFs medlemskab af WBFSH, og det sekundære mål at støtte trakehnere og deres ryttere i sport.


I betragtning af, at der kun fødes ca.125 trakehnerføl om året i Danmark, er det enestående, at der i løbet af foreningens 4-årige levetid hele tre gange har været en trakehner på bruttoholdet til VM, og nu i år er den 5-årige kårede hingst Aston Martin som nævnt udtaget til VM holdet i Verden.


Aston Martin e. Monteverdi / Sixtus er avlet og ejet af Lone Andersen og Johnny Sørensen, Faxe. Hingsten, som rides af John Hvalsø Saul, har i 2010 vundet en kvalifikation til Dansk Ride Forbunds dressurchampionat og senest deltaget i Falsterbo Horseshow, hvor parret opnåede en fantastisk flot andenplads i såvel kvalifikationen som i finalen for 5-års heste.


Medlemskaberne af TAS løber over en 5-årig periode, således at man sikrer kontinuiteten af TAF's medlemsskab i WBFSH. Både firmaer, ryttere og avlere er medlemmer af foreningen, hvoraf flere avlere både avler dansk varmblods heste og trakehnere, og som har indset betydningen og markedsføringsværdien af, at deres heste har muligheden for at deltage i VM for unge heste.


Billede

John Hvalsøe Saul og Aston Martin


Kilde: Pressemeddelse


Tilføjet d. 22-07-2010 kl. 22:23 af i kategorien Avl.





Seneste relaterede nyheder
15-05-14 Aston Martin solgt, men bliver i Danmark
18-08-10 Trakehner elitestævne og -kåring på Broholm Gods
06-07-10 Drama omkring udtagelse af VM heste i Norge


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider