Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hjælpercamp kæmpe succes


Mange stævner har det samme problem, når der skal skaffes hjælpere - det kan være en svær opgave at skaffe frivillig hjælp til et stort stævne. Copenhagen Horse Show har valgt at løse denne opgave ved at oprette en hjælpercamp.


Hjælpercampen er et nyt initiativ fra arrangørernes side, Pernille Winzentsen, som er campleder, fortæller til Heste-Nettet omkring campen.


Brainstorm blev starten til det hele


Pernille fortæller, at da de efter sidste års Copenhagen Horse Show havde et efterfølgende møde med brainstorm omkring arrangementet, så opstod ideen til en hjælpercamp. Ideen var, at ryttere kunne få mulighed for at komme til Copenhagen Horse Show, bo her på stedet, hjælpe til og tilgengæld få gratis starter samt en gratis boks. For at gøre det lidt mere attraktivt for rytterne, samt give dem lidt ekstra udbytte, skulle der laves nogle bonusarrangementer for dem.


Førstehjælp og banehygge


I alt 35 piger deltager i hjælpercampen, aldersgruppen strækker sig fra 10 - 18 år. Pigerne ankom søndag, nogle enkelte dog lørdag da mange kommer fra Jylland og Fyn, fortæller Pernille. Søndag, dagen inden Copenhagen Horse Show starter, var der hele dagen arrangeret nogle spændende ting, pigerne kunne deltage i. Dagen startede med et førestehjælpskursus, der var stilet mod førstehjælp ved hesteuheld. Pigerne fik her mulighed for at lære en masse omkring førstehjælp, som bestemt er en god ting at have med "hjem i bagagen".


Derefter blev der brugt et par timer på at bygge banerne til stævnet op, og så fik alle der deltog i hjælpercampen mulighed for at ride på banen under vejledning af Andreas Künnemann. Dette var en helt enestående mulighed som pigerne fik, og som er en super god erfaring, fortæller Pernille.


Aktive piger skaber stævnesucces


Pernille fortæller, at de var meget spændte på forløbet, da det jo er første gang at hjælpercampen afvikles. Men Pernille har absolut kun positive ting at sige om de piger der deltager. Pigerne arbejder 5 timer om dagen, og de er alle rigtig godt med. Hver aften holdes der et lille møde, hvor vi snakker om dagens forløb samt hvad der skal foregå næste dag. Pigerne kommer med gode ideer og viser at de virkelig brænder for det. De opgaver pigerne primært har foregår på springbanen samt forskellige serviceopgaver rundt omkring på stævnepladsen.


Hjælpercampen har indtil videre været en kæmpe succes, afslutter en tydeligvis glad Pernille Winzentsen.


Tilføjet d. 22-07-2010 kl. 13:36 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
11-08-10 Copenhagen Horse Shows - bestilte dvd'er - VIGTIG!
24-07-10 En uge med arbejde, nye venner og masser af hest!
23-07-10 8-årig karrierepige
23-07-10 Ansvar, seriøsitet og en god portion passion
22-07-10 Heste, ponyer og fantastisk stemning
19-07-10 Vinder af elektronik fra Piccini
07-07-10 HN streamer Copenhagen Horse Show


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider