Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lars Dau topplaceret til DM

Takt, elegance, flotte heste og hestevogne med passager, som har en påklædning der passer til. Det var der mange andre, der syntes, for der blev solgt billetter for over 5000 kr., og det er mange billetter i hestesportsregi.


Igen fredag var det favoritterne, der vandt dressur. Lars Dau satte sig på førstepladsen med 46,08 strafpoint i 2-spand pony klassen. Nr. 2 blev Henrik Sloth med 50,88 sp. og nr. 3 blev Bjarne Wisler med 57,28 sp. Lars Daus førsteplads blev ikke helt så overbevisende, som man kunne havde troet, og det er der en grund til. På vej til præsentation trådte den ene pony på en sten og blev halt. Der var kun et at gøre, og det var at køre ned til stalden og tage reserveponyen. Heldigvis er man en stor flok fra Revsø Rideskole, som kunne hjælpe, og på under 10 minutter var reserveponyen flettet, lagt sele på og monteret dubber på skoene, så den kunne stå fast på græsset.


Desværre kunne det også ses på dressuren, at der var skiftet pony. Den stabilitet, som ellers kendetegner Lars Daus ekvipage var ikke helt så stabil, som den plejer, men dog nok til at kunne score førstepladsen i klassen, og helt velfortjent. Henrik Sloths ponyer, der blev nr. 2, har noget mere udstråling, men til gengæld er stabilitet fortil et problem. Ellers var det rigtigt pænt kørt. Bjarne Wisler kom helt velfortjent på 3. pladsen med sine to fjordheste. Bjarne er i den grad en hestemand, der i den grad kan få det bedste og ud af sine fjordheste.


Finn Qvist vandt klassen for 2-spand hest med 45,95 strafpoint efterfulgt af Kurt Klindt med 50,82 sp. Nr. 3. blev Peter Chr. Jespersen ligeledes fra Revsø. Hans Henrik Nielsen blev nr. 5 med 59,14 sp. Når vi lige tager ham op, er det fordi han normalt kører en kanon maraton, der gør, at han rykker rigtigt mange pladser frem. Og selv om han ligger knap 15 point efter Finn Qvist, er det bestemt ikke usandsynlig, at han kører sig frem til podieplads i morgen på maratonen.


Klassen 4-spand blev vundet af Ole Buch Jensen, ganske som forventet med 53,38 sp. Nr. 2 blev den helt unge kusk, 19-årige Mathias Birkely Ottendal fra Fyn med 70,78 sp. Nr. 3 Henrik Jensen med 73,98 sp.


Fremtidens kuske, juniorerne, har otte kuske til start, og klassen blev vundet af Sofie Amalie Kongsted med 54,96 sp. På en delt 2. plads kom Mads Kristiansen og Camilla Thor Christensen med 61,63. Nr. 4. blev Pernille Rasmussen med 67,76 sp.


Der i den grad lagt op til en spændende lørdag på maratonen. Der skal køres til især i forhindringerne, og alle porte skal køres korrekt i først omgang. Rettelse af fejl koster 20 strafpoint, og det har ingen plads til efter dressuren fredag, ikke engang en Ole Buch Jensen. Godt nok kan han bruge lidt mere tid i forhindringerne end sine konkurrenter, men ikke for meget tid, så der bliver helt sikker gået forhindringer det meste af nattet. Forhindringerne skal ikke bare sidde på rygraden, med helt ud i fingerspiserne, så kuskene kan lede heste og ponyer den rigtige vej gennem forhindringerne. Der er otte forhindringer med porte fra A til E. Maratonen begynder kl. 9, og de første er i forhindringerne ved 10-tiden.


Desværre er en enkelt ekvipage gået ud. Amanda Justesens pony har fået et slem angreb af muk og er behandlet med bl.a. smertestillende medicin. Derfor kan den ikke starte i morgen.


Hele resultatlisten kan ses på: DM-siden.dk


På søndag er der forhindringskørsel fra kl. 10.00. Danmarksmesterskaber arrangeres af Dansk Køre Selskab på Dorthealyst ved Knabstrup.


Tilføjet d. 17-07-2010 kl. 13:17 af i kategorien Kørsel.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede
Billede




Seneste relaterede nyheder
24-09-11 Fantastisk præstation af danske kuske til VM
23-09-11 Ny dansk verdensmester i dressur for kørsel med ponyer
18-07-10 Danmarksmestre i kørsel med hest/pony og vogn
18-07-10 God sport ved DM på Dorthealyst
15-07-10 Danmarksmesterskaberne i kørsel med hest og vogn


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider