Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Pas på hestene i sommerheden

Sommeren er i høj grad over os, og i øjeblikket oplever vi høj sol og kraftig varme over hele landet. Sommeren skal nydes mens den er her, men det er også vigtigt at være opmærksom på sommerens faretruende luner. Som med alle andre dyr, er det værd at have vores kære heste i tankerne her i sommerheden. De lever under de forhold vi byder dem, og det er derfor meget vigtigt vi husker at være opmærksomme på deres behov i varmen.


Vand

Husk frisk vand! Hav rigeligt med frisk vand på folden, og tjek vandkopper ofte. Husk en stor spand hvis du f.eks. skal til stævne, så hesten kan tilbydes vand ofte. Det kan være en idé at supplere med elektrolytter, der delvist kan kompensere for hestens tab af salte og mineraler når den sveder.


Skygge

Sørg for at hesten har mulighed for at søge skygge på folden. God skygge kan både være et tilflugtssted for solens varme, og for nogle af sommerens mange insekter. Skygge kan fremkomme af naturlig bevoksning som træer, men ellers er et godt læskur, der giver skygge hele dagen, anbefalelsesværdigt. Husk også at søge i skygge på stævnepladsen. Find et skyggefuldt sted under nogle træer, og giv din hest en velfortjent pause mellem klasserne.


Pas på hud og øjne

Mange heste har problemer med kløe, insektstik og solskoldninger om sommeren, så husk at bruge de mange gode produkter der bugner i butikkerne i sommerperioden. Fluenet, insektspray og solcreme til lyserøde muler, kan være rigtig gode hjælpere der gør sommeren meget mere behagelig for hesten.


Rytteren

Og rytteren skal selvfølgelig også huske at passe på sig selv! Så på med solcremen, husk vand og skygge og lån måske lidt af hestens insektspray - så kan sommeren og rideturen nydes i fulde drag.


Tilføjet d. 13-07-2010 kl. 20:47 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Cat *May Ray*

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider