Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Byråd skærer igennem i sag om ridning på vej


I Napstjert ser flere års nabostridigheder måske ud til at være forbi. Nordjyske beretter i en artikel at byrådet nu vil skære igennem i en omstridt sag om retten til at ride på en vej. Et flertal i byrådet vil sikre at man kan færdes frit på hesteryg gennem Napstjert Mose. Hele sagen har drejet sig om en forbindelsesvej mellem Napstjert Mosevej og Milrimvej. Vejen har indtil nu haft status som en privat fællesvej, nu har byrådet så påbegyndt den indledende procedure der ændrer vejens status til en offentlig sti. Ændres vejens status til offentlig, betyder det at alle kan ride på den, derudover betyder det også at kommunen skal sørge for vedligehold af vejen.


Nordjyske beretter også at der lige nu kører en sag i Hjørring omkring en islænderrideskole i området. Sagen omhandler hvorvidt ejeren med elever har overtrådt vilkårerne for ridning i det omtalte område. Byrådets indgreb kommer dog efter, at Naturklagenævnet tidligere på året afgjorde at en lodsejer måtte afspærre forbindelsesvejen for ridning og cyklister, grundet at denne gik igennem et stykke skov som personen er ejer af.


Det betvivles dog af flere at ekspropriationen af denne vej kommer til at foregå i stilhed. De mange års nabostridigheder er ikke med sikkerhed ovre. I byrådet stemte 19 dog for at forbindelsesvejen gøres offentlig mens 12 stemte imod.


 

Tilføjet d. 25-06-2010 kl. 10:22 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider