Søndag d. 20. juni afholder Fjordhesten Øst kvalifikationsstævne til DM for fjordheste på Ågerupgaard. Ved dette stævne bliver der som noget nyt introduceret ungheste championat for fjordheste. Tiltaget er kommet for at skabe større sammenhæng mellem avl og sport. Fjordhesten Øst fortæller derudover på deres hjemmeside, at formålet yderligere er at øge interessen for korrekt ridning af ungheste, samt sætte fokus på det hestematerialet.
På søndag er der klasser for 4 og 5-års hestene. Hos 4-års hestene er det en gangartsklasse, hvor øvelserne bliver dikteret af dommerne. For 5-års hestene rides der FEI indledende dressurprogram for 5-års heste fra DRF. Der gives karakterer fra 1-10 point for hver af de tre gangarter, ridelighed og helhedsintryk.
Har man lyst til at læse mere om stævnet samt unghestechampionatet kan det gøres her.

