Holstebro Sportsrideklub var meget uheldig med vejret i weekenden. Silende regn fredag og lørdag var selv for de ellers meget velplejede dressurbaner for meget. Springbanen klarede sig helt exceptionelt og anbefalede sig til større arrangementer. Med den nyanlagte sandbane og en opvarming på græs var springrytterne mere end tilfredse.
Der blev vist meget flot ridning fra LC-MB **.
DRF-dressurchampionater for 4-,5-, og 6-års dressurheste var præget af meget god kvalitet, og de unge heste klarede sig virkelig flot igennem vandpytter og baner, som heldigvis aldrig blev dyb og bundløs. I 5-års championatet var der ingen vej udenom de flotte Tailormadehingste. Hvor bl.a. Tailormade Lancelot fik dagens højeste karakter med 9,5 for sin fremragende skridt!
Resultat 4-års :
1. De Nightron e. de Noir med Martin Klavsen med 8,80
2. Nikita e. BH Don Romantic med Poul Hove 8,78
3. Tailormade Lacoste e. Lord Loxley med Karina Reslow Kruin 8,42
Resultat 5-års:
1. Tailormade Lancelot e. Lordanos med Silje Bakken 8,94
2. Tailormade Red Rebel e. BH Romanov med Silje Bakken 8,56
3. Feldgårdens Cadre Noir e. De Noir med Pernille Jensen 8,02
Resultat 6-års:
1. Kragelunds Ibina e. Midt Vest Ibilight med Jakob Sander Pedersen 8,04
2. Madonna e. BH Don Romantic med Gert Rasmussen 7,44
3. Freedom e. BH Future Cup med Malene Mira Petersen 7,40
Om søndagen var stævnet meget pænt besøgt, og forældrene kunne nyde championatsklasser eller springing, mens børnene legede på hoppeborgen eller på mini-springbanen.
Resultater kan ses på www.holstebro-sportsrideklub.dk

