Antallet af fejlridninger inden diskvalifikation i dressur er ændret, så man fremover diskvalificeres tredje gang man rider forkert under et dressurprogram. Det var tidligere fjerde gang, men Dansk Ride Forbund (DRF) oplyser, at det internationale rideforbund (FEI) har indført reglen om diskvalifikation ved tredje fejl, og det ønsker man at følge i DRF.
Tiden fra startsignalet er givet til dressurprogrammet skal være påbegyndt og også ændret med FEI som forbillede. Programmet skal nu være påbegyndt inden 45 sek. efter startsignalet (Det var tidligere efter 60 sek.).
Begge ændringer er allerede trådt i kraft 1. januar 2003.
Thomas Bisgaard, Landsbladet Hest
Nye disk. og tidsregler i dressur
Tilføjet d. 08-01-2003 kl. 22:48 af tobis i kategorien Nyheder generelt.

