Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tilbageblik på året der gik

År 2002 er nu passeret og Heste-Nettet vil gerne kaste blikket tilbage og takke alle, som har bidraget til vores fremgang, herunder såvel brugere som sponsorer og samarbejdspartnere m.m.

Hvad er der sket det sidste års tid?


Teknik
Heste-Nettet oplevede i årets første kvartal et brugerboom, hvor besøgstallet steg med 1000 brugere pr. dag. Dette betød at webhotellet hos Tiscali ikke længere kunne følge med, og vi blev nødt til at anskaffe vores egen server for at kunne tilbyde rimelige svartider.

I slutningen af April fik vi så vores egen server. Brugerne døbte den nyindkøbte server navnet "Cavan". Cavan blev først opstaldet i det nordjyske, men da trafikken fortsatte med at stige voldsomt blev vi nødt til at flytte Cavan til København med direkte adgangvej til Internettets racerbane, DIX. I løbet af de seneste 12 måneder er besøgstallet steget med omkring 150%.


Funktionalitet
På det funktionelle område blev der i juni lanceret yderligere et debatforum i tilknytning til Læsehesten, "Læsehestens bogklub". I bogklubben kan man debattere og udveksle erfaringer om månedens bog eller andre hestebøger - med andre interesserede.

I Juli fik Markedspladsen en ny kategori "Høst2002". Det er et sted hvor folk kan købe og sælge foder, halm, hø osv.

Arrangementskalenderen gjorde også sin entrè i juli. Det er en kalender hvori man kan oprette stævner. På denne måde forsøger vi at skabe overblik og opmærksomhed på de mange klubstævner, som ikke har Dansk Ride Forbunds interesse.

Markedspladsen fik endnu flere funktioner i September. Der kom en personlig huskeliste til hver bruger, så man kan gemme sine favoritannoncer. Derudover blev der også lavet en postnummer-viser, så man kan klikke sig ind og se hvor postnumrene hører hjemme i landet. Senest er billed- og stamtavlevisning blevet integreret i Markedspladsen.

Junior Heste-Nettet flyttede i september, så det nu er mere integreret med resten af Heste-Nettet. Det betyder for vores juniorer, at de nu kan bruge deres præsentationer, lodge, beskedsystemet, signaturer og alle de andre smarte ting, inde hos dem selv. De fik også frisket designet lidt op.

Med de mange ny, og heraf mange yngre brugere, har vi ikke har kunnet undgå en gentagen debat vedrørende moderation eller mangel på samme. Fra Heste-Nettets side ønsker vi ikke at agere Big-Brother, men appellerer hellere til brugerne om selvkritik. For at minimere antallet af hændelige posterings-fejl og gøre det tydeligere hvilke emner, der hører til i de forskellige fora, indfører vi nu en generel preview-funktion samt tvungent emnevalg for ny diskussionsindlæg.


Organisation
I november kunne vi annoncere vores forestående samarbejde med Landsbladet. Hensigten med dette samarbejde er at styrke både nyhedsformidlingen og den faglige side af Heste-Nettet samt skabe et bedre grundlag for at fortsætte og videreudvikle de bestående funktioner. Landsbladet vil således fremover varetage bl.a. annoncesalg og administrative funktioner for Heste-Nettet. Vi glæder os til at kunne fortælle mere i det nye år, som står for døren.

Landsbladet har det til fælles med Heste-Nettet at det (via Dansk Landbrug) er brugerdrevet. Heste-Nettet skal videreudvikles ikke blot som et websted, men som heste-folkets egen organisation. For at sikre uafhængigheden af enkeltinteresser er Heste-Nettet derfor etableret som en selvejende institution.

Inden for det næste års tid håber vi på at kunne tilbyde endnu flere spændende ting og sager. Vi arbejder med et par projekter bag kulisserne, som vi glæder os til at afsløre. Vi vil særligt fokusere på en ny markedsplads med endnu flere smarte funktioner, samt bedre muligheder for at indsætte og læse heste-faglige artikler.

Sidst, men ikke mindst vil vi benytte denne lejlighed til at takke vore annoncører og sponsorer fra hvem vi har oplevet en kæmpe velvilje i 2002. De har været utroligt flinke til at donere gaver til konkurrencerne. Alt lige fra ridelejre til plejeprodukter har vi fået sponsoreret i årets løb.

Tak til alle brugere såvel som sponsorer - for året der gik, og velkommen til et nyt spændende år på Heste-Nettet.

Med de bedste ønsker for det ny år,
HESTE-NETTET


P.S.: Nedenfor har vi listet vores sponsorer med link til deres hjemmesider, som vi håber I vil benytte jer af:

http://eniro.dk
http://www.svanemosen.dk/
http://www.dkqha.dk/
http://www.ergofloor.dk/
http://www.happy-horse.dk/
http://www.om-spring.dk/
http://www.overnite.dk/
http://www.dvrhorseshows.com/
http://www.landsbladet.dk/
http://www.gyldendal.dk
http://www.den-gule-biks.dk
http://www.bluehors.dk/
http://www.assens-rideudstyr.dk/
http://www.zoocity.dk/
http://www.happy-horse.dk/
http://www.ridersport.dk/
http://www.ridehesten.com/
http://www.avderod-ridesport.dk
http://www.sadler.dk
http://www.callesdyrerige.dk
http://www.beslagsmeden.dk/
http://www.heste-nettet.dk/partner/ulf/

 

Tilføjet d. 02-01-2003 kl. 03:25 af i kategorien Nyt fra Heste-Nettet.dk.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider