David Amagers landsholdsryttere havde stor succes ved det internationale stævne i Vallensbæk. David, der til dagligt holder til på Årslevgaardens rideforening, er landstræner for de danske handicapryttere. David har været landstræner i et år. Heste-nettet har fået en snak med David omkring rollen som landstræner.
David fortæller, at han kom ind i jobbet lidt via en sidevej, det var hans gamle læremester Bjarne Nielsen der kontaktede ham. Det ene førte til det andet og nu står jeg her i dag. Rollen som landstræner for handicappede ryttere er ikke anderledes end den er for raskryttere, mener David. Rytterne bliver trænet på samme måde, men selvfølgelig bruger man i nogle tilfælde andre signaler overfor hesten. Rytterne har alle rigtigt gode trænere der træner dem i det daglige, det betyder meget at de er godt forberedt hjemmefra. Det giver nogle utroligt gode oplevelser, og hele teamet fungerer rigtig godt.
David føler sig utrolig heldig, med de ryttere han har lige nu. Danmark har et stærkt rytterfelt og vi har gode heste. Der bliver flere og flere muligheder for rytterne for at få gode heste stillet til rådighed. Annika Lykke Dalskov har trakehner hingsten Preussen-Wind, der tidligere er redet af Sidsel M. Johansen, stillet til rådighed. Derudover har Line Thorning Jørgensen pt. to gode heste at starte. Den ene har familien Kasprzak stillet til rådighed og den anden har familien Kirk Kristiansen der ejer Blue Hors stillet til rådighed.
Line Thorning Jørgensen og Colani-Star
Foto animal-print.dk
En anden ting der hos landstræner David Amager bliver tænkt meget over er fremtiden. Han er hele tiden på udkig efter rytteremner, indenfor handicap ridning er det lidt en udfordring, at bredden ikke er så stor. Der er et stort spring fra de ryttere der rider på landsholdet nu, til de ryttere der rider rundt omkring på rideskolerne. Så det er en opgave at finde de danske ryttere der kan være mulige landsholds emner. Indenfor handicap ridning er England en af de meget stærke nationer, men David synes at danskerne i øjeblikket er utroligt godt med i forhold til englænderne, og derfor er det vigtigt at vi bliver ved med at opretholde standarden på vores landshold.
David Amager er som landstræner, manden der har til opgave at udvælge holdet der skal afsted til VM i Kentucky, det er en utrolig stor opgave, og alle er meget spændte. Niveauet blande de amerikanske ryttere er danskerne lidt usikre på, så det bliver spændende at se hvordan det er derovre. Men det er sikkert, at de har givet hele Europa baghjul til stævnet i Danmark. David mener, som alle andre at stævnet er utroligt velarrangeret, og han hentyder særligt til Henrik Jørgensens utrolige engagement. De meget flotte sponsorpræmier der bliver givet til rytterne herovre, samt omgivelserne på Sportsrideklubben Vallensbæk sammenlagt med den måde hele stævnet kører på gør dette til et fantastisk arrangement.
Det vindende hold ved de nordiske mesterskaber.
Foto animal-print.dk

