Tina Lund og Red Wood blev i søndag nr. 4 i Jokerspringningen på 1.40m i Belgien. Det var en utrolig svær bane der var sat op med nogle meget brede oxere og hvor jokeren, der jo var det højeste spring, bare var en enkel planke. Tilmed var banen bygget på et meget lille område af selve ridehallen, så der var ikke lange strækninger til at ride stærkt på.
At banen var svær kunne tydeligt ses på alle de ryttere der måtte forlade banen, med en masse fejl i bagagen. "Jeg var en af de sidste ryttere og kunne jo se hvor mange fejl mange af de andre 36 ekvipager fik, så jeg valgte ikke at ride så stærkt og så i stedet prøve at ride efter en nul runde. Jeg fik jo så samlet nok point og i en rimelig tid til at nå op på en fjerde plads. Jeg er super glad og jeg har haft et rigtig godt stævne her", sagde Tina Lund efter sit ridt.
Resultat af Jokerspringning British Wax Cup, 1m40
1. Roger Yves Bost, Haladin De Blondel/7-årig vallak, Frankrig, 44 point i tiden 43,49 sek.
2. Rodrigo Bas/Scoop Du Val De Geer/7-årig vallak, Brasilien, 44 point i tiden 46,58 sek.
3. Ann Carton, Nistria/7-årig hoppe, Belgien, 44 point i tiden 46,75 sek.
4. Tina Lund, Red Wood/17-årig vallak, 44 point i tiden 47,62 sek.
[Kilde: Sanne Flod, Dansk Ride Forbund]
Tina Lund nr. 4 i Jokerspringning
Tilføjet d. 30-12-2002 kl. 00:16 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.

