Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Så er der travfest!

I weekenden 28.-30. maj 2010 afvikles årets største travbegivenhed i Skandinavien - årets Elitlopp på Solvalla-banen i Stockholm.
Nogle af verdens allerbedste heste mødes over sprinterdistancen 1609 meter, og dette års Elitlopp ser ud til at kunne blive et af de bedste og mest jævnbyrdige i løbets 58-årige historie.
Der er heste fra seks lande repræsenteret i årets udgave af Elitloppet - desværre er der ikke blevet plads til en dansk repræsentant.

De 16 heste mødes først i to indledende heat med 8 heste i hver, over 1609 meter med autostart. De 4 bedstplacerede går videre til finalen, der ligeledes afvikles over 1609 meter med autostart - der trækkes lod om startpladserne.
Der er 3 mio.svenske kroner i førstepræmie til vinderen af løbet.

Titelforsvareren, svenske Torvald Palema, er til start igen i år, ligesom Oyonnax, vinderen af årets største løb over lang distance, Prix d'Amerique.
I heat 2, hvor Torvald Palema og Oyonnax starter, støder man bl.a. også på verdens hurtigste travhest, amerikanske Enough Talk

Starlisten er følgende:


Forsøg 1, Elitloppet (V75-1), 1 609 meter auto

1. Nu Pagadi, Erik Adielsson (Tyskland)
2. Copper Beech, Conrad Lugauer (Tyskland)
3. Quarcio du Chene, Björn Goop (Sverige)
4. Lavec Kronos, Lutfi Kolgjini (Sverige)
5. Ilaria Jet, Jean-Michel Bazire (Italien)
6. Nimrod Borealis, Matthieu Arbrivard (Frankrig)
7. Lucky Jim, Andy Miller (USA)
8. Triton Sund, Örjan Kihlström (Sverige)


Forsøg 2, Elitloppet (V75-2), 1 609 meter auto

1. Torvald Palema, Åke Svanstedt (Sverige)
2. Enough Talk, Luc Ouellette (USA)
3. Oyonnax, Sebastien Ernault (Frankrig)
4. Beanie M.M., Torbjörn Jansson (Sverige)
5. Define The World, Paul MacDonell (Canada)
6. Lisa America, Jorma Kontio (Italien)
7. Brioni, Joakim Lövgren (Tyskland)
8. Iceland, Örjan Kihlström (Sverige)

Der køres løb på Solvalla både fredag, lørdag og søndag - fredag lægger man ud med en "forret" på 9 såkaldte lunch-løb, der afvikles med start kl. 12.00.

Lørdag går det løs med 13 løb - lidt atypisk afvikles 1. løb kl. 10.20, mens 2.løb først har start kl 13.05!
Hovedbegivenhederne lørdag er langdistanceløbet Harper Hanovers Lopp, samt Sweden Cup, også kaldet "Lille Elitlopp", idet deltagerne typisk lige er klassen under hovedløbets deltagere - desuden afvikles løbet efter samme koncept: 2 indledende forsøg og en finale over 1609 meter med autostart.
Modsat selve Elitloppet er der dansk deltagelse i både Harper Hanovers Lopp og Sweden Cup.

Søndag er det så Elitloppsdag, og allerede kl. 8, når portene åbnes, vælter folk ind for at sikre sig de bedste pladser!
For mange er Elitloppet uløseligt forbundet med at sidde på den tribune, der kaldes "E-läktaren" - her hygger folk sig så, ofte med skilte, bannere og slagsange som opbakning til deres favoritdeltagere.
Traditionelt er der også rigtig mange danske gæster på plads på Solvalla i Elitloppsweekenden.
Der afvikles også 13. løb søndag, og ligesom lørdag lægges der ud med en lille "aperitif" allerede kl. 10.30, mens 2.løb har start kl. 13.05.

Hvis du har lyst til at opleve denne gigantiske travfest, men ikke lige har muligheden for at smutte forbi Stockholm i weekenden, så fortvivl ikke.
Er du så heldig at have væddeløbskanalen Dantoto Racing Live på dit kabelnet eller i din parabolpakke, så kan alle løbene følges der.
Ellers kan du se løbene på nettet, men det kræver, at du har (eller opretter) en konto hos Danske Spil.
Endelig kan du se løbene hos en af de mange Dantoto-forhandlere eller PitStop, der findes rundt omkring i Danmark.
http://www.danskespil.dk, under menupunktet Dantoto forside, finder du links tilbåde startlister og oversigt over Dantoto-forhandlere. Desuden kan du her oprette en spillekonto, og derved fåadgang til løbene på nettet.

Ett - två - kör! Festen kan begynde!


Skrevet af Annelise Carlsen


Tilføjet d. 28-05-2010 kl. 13:45 af i kategorien Travsport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider