Anna Kasprzak viste endnu engang, at hun tilhører de bedste unge ryttere i Danmark. På anden dagen til Broholm Gods store stævne her i pinsen havde Anna en absolut travl eftermiddag. Hele tre starter havde hun fordelt på to forskellige klasser. Med hesten Blue Hors Future Cup e. Florestan I/Disco Star, som vi efterhånden har set Anna levere mange flotte ridt på, blev hun med 70.79% vinder af søndagens Prix St. Georg. Klassen blev redet på Broholms nye ridebane, der netop har premiere under stævnet. Heste-nettet fik tidligere på dagen en snak med godsejer Anders Sehested Hjerl-Hansen, der kunne fortælle at de har været yderst tilfredse med banen under stævnet, samt fået god respons fra rytterne.
Resultaterne for klassen blev som følge:
- Anna Kasprzak - Blue Hors Future Cup 70.79%
- Karin Nisse - Quite Lovely 69.21%
- Ditte Mikkelsen - Little Jo 67.72%
Resultater for hele klassen kan ses her.
Annas anden sejr var med Langkjærgaards Donna Fetti e. Blue Hors Don Schufro/World Cup I. Med den røde hoppe red Anna sig ind på førstepladesen i ungrytternes mesterskabsklasse søndag. Ekvipagen vandt klassen med 71.14%, Anna havde endnu en hest med i denne klasse, nemlig Miami en 9 årig vallak e. Milan/Lantaan. Med hesten Miami, som Anna har haft godt et år, opnåede hun en 5 plads.
Resultaterne for klassen blev som følger:
- Anna Kasprzak - Langkjærgaards Donna Fetti 71.14%
- Rikke Sofie Bøllingtoft - Finale 68.25%
- Anne Kathrine Elkjær-Holm - Rohmario 68.16%
Resultaterne for hele klassen kan ses her.
Hos juniorerne var det ikke en Anna men en Nanna der lagde sig i spidsen nemlig Nanna Skodborg Merrald. Nanna er 16 år gammel, hun vandt juniorernes mesterskabsklasse søndag med hesten JJ Rocco e. Riccone/Donnerhall en 9 årig Norsk Varmblods hingst. Nanna rider hesten for de norske ejere JJ Horses. Udover JJ Rocco havde Nanna hesten Millibar e. Milan med i klassen. Med Millibar red Nanna sig ind på en 3. plads.
Resultatet for klassen blev som følger:
- Nanna Skodborg Merrald - JJ Rocco 71.84%
- Christina Møller - Wizard of Oz 69.12%
- Nanna Skodborg Merrald - Millibar 68.33%
Resultaterne for hele klassen kan ses her.
Anna Kasprzak og Langkjærgaards Donna Fetti her til Dansk Varmblods Hingstekåring.
Arkivfoto: JP-Photo

