Den 3-årige hingst Super Saver (e. Maria's Mon ua. Supercharger e. AP Indy/Mr. Prospector ejet og opdrættet af Winstar Farm) rykkede i lørdag formiddag ret pludseligt ind som favorit til det traditionsrige derby i staten Kentucky og han kunne til fulde leve op til spillernes forventninger under den enormt succesrige jockey Calvin Borel.
Super Savers pludselige favoritstatus blev set dels som resultatet af dårligt vejr og deraf følgende dybt mudder på Churchill Downs-banen samt dels jockeyen Calvin Borel, som inden dette års derby, havde vundet løbet 2 gange i hhv. 2007 (Street Sense) og 2009 (Mine That Bird).
Borel satte med gårsdagens sejr sat rekord med sin tredje sejr i Kentucky Derby på fire år.
Ligesom han gjorde det med Street Sense og Mine That Bird, navigerede Borel Super Saver gennem det fyldte felt og så i opløbet netop den ene åbning der var i feltet og piloterede dermed Super Saver til sejr med 2½ længder foran Ice Box (e. Pulpit ua. Spice Island e. Tabasco Cat/Alysheba), der kom fra bagerst i feltet i en stærk finish på udvendige side og så ud til at kunne have hentet Super Saver på 50 meter mere.
Tredjepladsen besatte Paddy O'Prado (e. El Prado ua. Fun House e. Prized/Classic Go Go) redet af Kent Desormeaux.
Super Savers sejr i Kentucky Derby blev træner Todd Pletchers første sejr i løbet ud af 25 forsøg! Det så ellers længe ud til at en af USA's ellers mest succesrige trænere havde mistet sin største chance i årets derby da han i starten af sidste uge måtte afmelde storfavoritten Eskendereya (e. Giants Causeway ua. Aldebaran Light e. Seattle Slew/Alydar) som følge af en let hævelse på det ene forben.
Se Super Saver og Calvin Borel her
Sammenlign eventuelt med Borels tidligere sejre på Street Sense i 2007 og Mine That Bird i 2009

