Søren Knudsen overgik alle i London
Det blev til dansk sejr i højdespringningen fredag aften i Olympia Grand Hall i London. En nervepirrende højdespringning satte punktum for fredagens springkonkurrencer, og som den eneste kom Søren Knudsen og Skougardens Wallentin over en 2.20m høj forhindring, men det var ikke nok for danskeren at blive nr. 1, så han besatte også 2. pladsen i fællesskab med tre andre prominente ryttere.
"Jeg er meget glad, det gik jo rigtig godt og det er altid godt at vinde. 2.20m. er højt så det er en god fornemmelse at være den eneste der kom over", sagde Søren Knudsen lige efter sin sejr.
Resultat
1. Søren Knudsen, Skougårdens Wallentin, Danmark, 0 fejl 2.20m.
2. Stanny Van Paesschen, Bioagrico Ohio Van de Paddenborre, Belgien, 4 fejl 2.20m. - 0 fejl 2.10m.
2. Marcus Ehning, Argentina 14, Tyskland, 4 fejl 2.20m. - 0 fejl 2.10m.
2. Michael Whitaker, Apollo, England, 4 fejl 2.20m. - 0 fejl 2.10m.
2. Søren Knudsen, Ilion Kilen, 4 fejl 2.20m. - 0 fejl 2.10m.
... og blev nr. 9 i den indledende World Cup kvalifikation
Olympia International Show Jumping Championships afholdes i hjertet af London, og det var en glad Søren Knudsen der fra den engelske storby kunne viderebringe det gode resultat. En flot nul runde blev det til i tiden 67,80 sek.
Der blev i dag redet om startrækkefølgen til kvalifikations finalen der rides i morgen eftermiddag, og Søren Knudsen starter som en af de sidste og kan derfor nå at se næsten 10 ryttere ride banen inden han selv skal ind. "Det er helt sikkert en fordel for mig at jeg lige kan nå at se nogle ryttere, så jeg kan "læse" banen" sagde Søren Knudsen.
Søren Knudsen slog Markus Fuchs fra Schweiz, Marcus Ehning fra Tyskland, samt brdr. Michael & John Whitaker fra England, som alle må siges at være toppen af verdens eliten.
"Jeg er meget glad og tilfreds, i går gik det ikke så godt, vi røg langt ned i rækkerne for Tropical brugte alt for meget energi på at "kigge". Men så er det jo rart at få sådan en god runde i dag", sagde Søren Knudsen.
Resultat
1. Robert Smith, Mr. Sprngfield 9-årig vallak, England. 0 fejl i tiden 53,69 sek.
2. Lars Nieberg, Fighting Alpha 11-årig hingst, Tyskland, 0 fejl i tiden 57,39 sek.
3. Michel Robert, Olympia 11-årig hoppe, Frankrig, 0 fejl i tiden 57,67 sek.
9. Søren Knudsen, Tropical 9-årig vallak, Danmark, 0 fejl i tiden 67,80 sek.
[Kilde: Sanne Flod, Dansk Ride Forbund]
Tilføjet d. 21-12-2002 kl. 00:02 af C Henrik Biering i kategorien Ridesport.

