Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Få nervøsiteten under kontrol

Sved på panden eller den berømte klap, der går ned, er ubehagelige tegn på stress, og det kan påvirke rytteren i en sådan grad, at det går ud over ridningen. Equipages eksperter guider dig til, hvordan du kan få nervøsiteten under kontrol, så du kan få meget mere ud af ridningen.


Nervøsitet kan både være godt og skidt. Nogle gange er den et incitament til drømmepræstationen, andre gange kan den få én til at ryste som et espeløv eller endnu værre: Resultere i, at klappen går ned, og man ikke længere kan tænke klart.


- 95 procent af alle ryttere kender til den knusende følelse af gerne at ville gøre et eller andet ekstra godt for så at gå helt i sort i stedet for, siger mentaltræner, dressurrytter og -underviser Manuela Stauber.


I kraft af sine professioner har hun stor erfaring med ryttere, som er angste og nervøse.


- Det er en af mine kæpheste, og jeg oplever det især på kurser i forbindelse med nye træningspartnere, som endnu ikke kender mig. Og når jeg selv er af sted på et uddannelsesseminar, kan jeg også mærke nervøsiteten rase i min egen krop. Men dog heldigvis mest som et positivt kick, fortæller hun.


Det er forskelligt, hvordan folk bliver stressede, og hvad der udløser angst og nervøsitet. Derfor kræver forskellige personlighedstyper forskellige løsningsforslag for at mindske nervøsiteten og i stedet få fokus på koncentrationen og nydelsen ved at ride.


Eksperiment


Equipage præsenterede Manuela Stauber for et eksperiment, hvor fem ryttere med nervøsitets-problemer bliver testet. Hun fik til opgave at undervise disse ryttere samtidig med, at de blev udsat for dagligdags stressfaktorer, dvs. et propfyldt ridehus, nysgerrige tilskuere, pludselige hindringer og en fremmed hest under sadlen.


I forbindelse med forsøget målte fysikprofessor Hans-Ullrich Balzer rytternes

stressniveau, mens psykolog Gaby Bussmann lavede personlighedsprofiler på rytterne og konkluderede, hvor tilbøjelige de var til at blive stressede.


Sammen med Manuela Stauber gav psykologen herefter gode råd til, hvordan nervøsitetens energi kan vendes til den positive kraft, som alle ryttere har brug for, nemlig koncentration.


- Nervøsitet eller stress er dog ikke kun et onde. Det sætter gang i kroppens adrenalin for at få den til at yde dens bedste, og får rytteren til præstere sit, siger Manuela Stauber.


Men at præstationskravet tit får mennesket til at miste fatningen, skyldes en overrumplingsfaktor. De fleste ryttere rammes af nervøsitet som lyn fra en klar himmel, hvis de ikke er forberedt, og bliver overrumplede.


- Man kan ikke skjule sin nervøsitet på ryggen af en hest, kroppen lyver ikke. Hvis man er stresset, laver man fejl, samt mister balance og koordination, fortæller Manuela Stauber.


Det er bedre at erkende nervøsiteten frem for at ærgre sig over den. Alt efter stresstype og personlighed kan man bekæmpe den i rette tid med de rigtige midler. Hvis rytteren altså overhovedet mener, at nervøsiteten er et problem.

Læs mere om, hvordan du får nervøsiteten under kontrol, på www.ridemagasinet.dk.


 

Tilføjet d. 24-04-2010 kl. 07:00 af i kategorien Nyheder generelt.

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider