Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Travheste, dyrskue, Parelli i den kommende tid

Det er forår, og der sker rigtig meget i hesteverdenen. De fleste har efter en lang vinter behov for at komme ud og strække benene og vise sig frem - og det gælder såvel heste som ryttere.


Travhestene er i hvert fald klar til at vise sig frem, og Billund Trav puster nu liv i en en gammel event, nemlig den såkaldte HESTIVAL.
Onsdag den 21. april fra kl. 13.00 slår banen dørene op for Hestival 2010, der byder på et varieret program dagen igennem.
Der vil være en markedsplads med forskellige udstillere inden for hestebranchen, bl.a foderforretninger, udstyrsforhandlere, trailerfirmaer m.v.
Desuden vil der være hingstefremvisning, fremvisningsløb og koldblodsløb, og med start kl. 18.30 afvikles aftenens travløb.

Aftenens 8. løb er et såkaldt salgsløb, hvor alle de startende heste er til salg.
Priserne på hestene spænder fra 7.999 kr. til 45.000 kr., så drømmer man om at få sin egen travhest, og se den i aktion på banen med det samme, så er muligheden der nu!

Programmet til Hestival 2010 kan ses her.


Talent- og landsholdssamling i military for pony- og junior er også værd at nævne. Det afholdes lørdag den 8. maj på Fristrupvej 177, Fristrup, 9440 Åbybro.

Alle pony- og juniorryttere, som ønsker at ride military kan deltage. Der er træning for alle ved Lars Christensson, som er træner for landsholdstruppen pony/junior - også selvom du aldrig har redet terræn.


Pris: 375 kr.

Hold: max. 5 ryttere i 75 min.


Tilmelding til holdkaptajn Karin Semberlund staldshja@email.dk senest den 28.april 2010.

På tilmeldingen anføres: rytterens navn og fødselsår, om du er heste- eller ponyrytter, hvilket niveau du har redet i terrænet, og om du og evt. hjælper ønsker mad.


Betaling på konto: 2228 0246 914451/Nordea Bank. Mærket: Ms og navn.

Der er et begrænset antal pladser, og rytterne bliver taget ind i den rækkefølge, de tilmelder.


Der er mulighed for at bestille mad for 30 kr. pr. næse, og dette betales på stedet.


I forumet Arrangementer kan man finde det første officielle Parelliarrangement i Danmark. Det afholdes 15. maj i Slagelse. Entréen er kun 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn.


Eller hvad med et firedages dressurseminar for alle championat interesseret og konkurrenceryttere på alle niveauer den 13. - 16. maj?

Se også meget mere om det her under arrangementer.


Vi tillader os også at minde dyrskuefolket om, at tilmeldingen til Det Sønderjyske Fællesdyrskue den 28. - 29. maj er startet.


Det er meget mere, også for tilskuerne, at finde under Brugernes Arrangementer og i Aktivitetskalenderen.


 

Tilføjet d. 19-04-2010 kl. 22:54 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider