Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Flyvning med helikopter over Djursland

Miljøcenter Århus gennemfører undersøgelser af grundvandsressourcerne i henhold til Miljømålsloven. I den forbindelse udføres en testkortlægning på Djursland indenfor et undersøgelsesområde mellem Auning, Fjellerup, Ørum og Ryomgård.


Testkortlægningen gennemføres med en helikopter og udføres af firmaet SkyTEM.

Helikopteren flyver i ca. 60 meters højde, hvorunder måleudstyret på ca. 15m x 15m er monteret. Så vidt muligt vil bygninger, mennesker og husdyr ikke blive direkte overfløjet, og erfaringer viser, at flyvningen kun i meget begrænset omfang medfører gener for lodsejere og husdyr. Hvis De mener, at overflyvning kan være et problem, bedes der rettet henvendelse direkte til SkyTEM.


Målearbejdet forventes udført onsdag og torsdag den 24. - 25. marts i uge 12 og varer 2-3 timer. Den præcise startdato er bl.a. afhængig af vejret og hvorledes forudgående projekter forløber, og kan derfor først besluttes få dage inden.


Tekniske oplysninger og tidspunkter for overflyvninger kan fås ved henvendelse til SkyTEM ApS, Solvej Trautner på telefon 9840 7712 eller 8620 2050 samt på firmaets hjemmeside www.skytem.com.


 

Tilføjet d. 16-03-2010 kl. 09:43 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider