I weekendens 3. seminar fortalte Fysioterapeut og exam. Træner Claus Toftgaard og yogainstruktør, forfatter og lærer Søs Fejerskov-quist om, hvordan vi ryttere kan træne os selv, så vi kan fungere i optimal samspil med hesten.
De startede med at vise en humoristisk karikatur af forskellige ryttertyper, lige fra den lille lave til den høje tynde og dem i bred model. Søs og Claus ville nemlig vise, hvor forskellige vi alle er, samt hvor vigtigt det er at ryttere kender deres krop og deres krops formåen. Det er som de sagde jo ikke optimalt, hvis den lille lave rytter vælger en hest over 170, da hun vil få svært ved at nå ned om hesten og ride den optimalt. På samme måde som den høje ranglede rytter nok ikke bør vælge en alt for spinkel hest.
Derudover var det fra deres synspunkt også vigtigt at tænke over, hvad hesten skal bruges til, både i forhold til ens egne evner og i forhold til, hvad den enkelte hest rent fysisk kan og ikke kan.
De to kom også ind på, hvor vigtig det er med balance og symmetri hest og rytter imellem. Her var et synspunkt, at det er vigtigt, at man som rytter tilpasser sig hesten i stedet for omvendt. Her kom Søs og Claus også ind på vigtigheden af sadlens placering i sadellejet. Hvis ikke sadlen ligger optimal, kan man ikke forlange, at hesten skal yde optimalt. En sidebemærkning var, at optil 70% af sadlerne i Danmark har forkert kopjernstørrelse. Her fortalte Claus også om forskning i vægtfordelingen. Det blev gjort ved hjælp af følere i specielle sadelunderlag. Disse forsøg, kunne påvise om rytteren fordelte vægten på venstre og højre sædeben ligeligt.
Et andet emne de to eksperter kom ind på var, hvem der egentlig påvirker hvem? Er det hesten, der påvirker rytteren eller omvendt?
Det er nemlig vigtigt at være opmærksom på, om en eventuel skævhed hos rytteren indvirker på hestens balance. Mange ryttere, og såmænd også andre, har nogle små uvaner i forbindelse med deres krops holdning. De demonstrerede det ved at spørge publikum, hvor mange i salen der sad med benet over kors. Mange hænder røg i vejret. Sådan en skæv vridning i kroppen kan give en skævhed, som ryttere kan risikere at tage med i sadlen.
En konklusion må være, at hvis hesten af umiddelbart ukendte årsager bliver halt gentagende gange, så skal man som rytter måske prøve at kigge på sin egen fysiske form.
Til sidst blev der demonstreret nogle simple øvelser, som kan teste om man er skæv i kroppen samt nogle enkle træningsøvelser.
Selv bruger de en simpel måde, når de tester deres kunder. De beder kunden stå på to almindelige badevægte i en afslappet holdning. På denne simple måde kunne man nemt se vægtfordelingen. Som de sagde, så bliver mange overraskede over, at de måske har en skævhed på over 15-20 kg. I samme test kunne man også afprøve, hvor meget det at skifte synsretning faktisk betyder i forbindelse med vægtfordelingen.
Igen blev der pointeret, at den skæve belastning kan påvirke hesten uheldigt og føre til halthed på grund af ujævnt slid.
Med de præstationer vi forlanger af vores heste, er det kun fair overfor hesten, at vi også selv er i form, så vi kan følge med hestens bevægelser. At forlange smidighed og løsgjorthed hos hesten er kun fair, hvis rytteren er i stand til at kunne modtage energien fra hesten i stedet for at modarbejde ved at være stiv og usmidig i sadlen.
De fik publikum op af stolene og bad dem om, at gå på stedet imens de klappede sig selv på lårene. Stadig gående på stedet, skulle de føre armbevægelsen op i hovedhøjde og så kigge på den hånd, der var oppe. Denne øvelse udløste latter men også en forståelse for, hvad Søs og Claus mente, når de sagde manglende balance. Denne øvelse er rigtigt god til at styrke balance og koordination hos rytteren.
Alt i alt et meget spændende seminar som gav publikum nogle gode tips og nyttig information om et emne, som er meget relevant.