Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Fredagens gallashow

Så er weekendens første gallashow vel overstået. Showet var bygget op omkring en tidsmaskine, som sendte publikum og heste frem og tilbage i tiden. Vi rejste fra -612 og op til år 2100.


Peter Mygind var med som tovholder og pauseindslag, han formåede virkelig at sprede latter og dele masser af knus og kærlighed ud til både heste, ryttere og publikum. Vinderne af aftenes lodtrækning fik i hvert fald både præmier og masser af kærlighed fra Hr. Mygind.


Nogle af højdepunkterne i aftenens show var en fejring af smukke Midt-West Ibi-light, som er 4. generations elitehingst. Han har nemlig fødselsdag i dag lørdag, han bliver 25. Han blev fremvist og beviste, at selvom man er en ældre herre, kan man skam sagtens være i god form og vise sig frem.


Et andet højdepunkt var da Andreas Helgstrand fremvist Hønnerups Driver, som vandt WM for 5-års hest 2009 i Verden. En utrolig dejlig hest, som fik et stort og velfortjent bifald fra publikum. Andreas og Driver blev fremvist til tonerne af Simply the Best, en bestemt velvalgt sang.


Et indslag som også fortjener en kommentar var en kvadrille som blev udført med 8 heste. Flot sammensat program som fungerede rigtigt godt. Det virkede bestemt til, at

dette indslag var blevet grundig indøvet, for der var ikke meget slinger i valsen.
I årets show var det absolut fokus på DV`s egne heste, der var ikke cirkusindslag som publikum ellers har været vant til. Det var kun i forbindelse med et vikingeindslag at en anden race kom på banen. To skønne sorte Islændere kom ind i hallen og viste, hvordan de nærmest kan flyve fra den ene ende af banen til den anden på næsten ingen tid. Dette indslag frembragte flere kollektive gisp fra publikumsrækkerne, for der var virkelig fart over feltet.


Indlagt i showet var også en springklasse, som blev afholdt i en MA. Der blev vist højt niveau, og halvdelen af starterne kom videre til omspringningen. Danske Andreas Schou på UNO`s Safier lagde hårdt ud i omspringningen med en fejlfri tid på 35,31 og havde føringen længe. Men tyske Björn Nagel ville ikke lade de danske ryttere tage styringen. Han red en fejlfri runde på kun 33,33, og denne tid gjorde ham til vinder af klassen. Andreas Schou havde også store Chicago med i omspringningen, og han gav alt hvad de havde i sig, indtil den sidste forhindring var de foran Nagel, men en uheldig bom gjorde udslaget. En ærgerlig Andreas kunne til gengæld glæde sig over den 2. plads han og UNO`s Safier sikrede sig.


I aften er der endnu et gallashow på programmet, hvor der med garanti også er masser af heste, god musik og festlige indslag.


Billede

Andreas Schou på Chicago


 

Billede

Islænder i flyvende fart

 

 

Billede

En vild viking


Foto: Anita Spangbo


 

Tilføjet d. 13-03-2010 kl. 11:09 af i kategorien Hest & Rytter 2010.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider