Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

3 x 2. plads til Michael Søgaard


Alle gode gange tre lykkedes det Michael Søgaard og Finale at placere sig som nummer 2 ved World Cup kvalifikationen i dressur i Stockholm.

Søndag sluttede Stockholm International Horseshow for dressurrytternes vedkommende med Grand Prix Kür, hvor den 33-årige danske berider fik 71.56% og sluttede på en flot andenplads efter OL-rytteren Jan Brink og Björsells Briar fra Sverige, som sluttede med 73.12%

Fredag blev Michael Søgaard og Finale nummer to i Intermediare II og lørdag nummer to i Grand Prix.

På fjerdepladsen kom 35-årige Per Sandgaard og Zancor, mens Tinne Vilhelmson fra Sverige blev nummer 5 på den danskavlede hingst Solos Carex i Grand Prix Kür. Klassens sidste dansker Jim Rasmussen og Kalørgaardens Andro fra Odense blev nummer 11.

Det er den 9-årige vallak Finale's første World Cup sæson, og Michael Søgaard er super tilfreds med den flotte debut:
- Min ambition var blot at komme i finalen, men Finale er utroligt godt gående, og han er meget stabil for tiden. Det er kun 2. gang, jeg rider min nye kür, men den passer godt til ham. Finale har kun gået Grand Prix i otte måneder, så küren vil selvfølgelig blive udviklet hen ad vejen, siger Michael Søgaard, som er meget imponeret over det svenske publikum, som søndag talte 10.000:

- Når man kommer på banen og bliver præsenteret, klapper publikum helt vildt, og jeg tænkte lørdag, at det her klarer vi aldrig. Finale kan ikke fordrage, når publikum klapper, men jeg fik ham dysset ned, og så gik det jo alligevel godt. Søndag var der slet ingen problemer, og det giver en fantastisk stemning, når publikum er så levende, siger Michael Søgaard.

Michael Søgaard og Finale vender hjem til Danmark i dag, og i de næste par uger står den på juleferie for Finale. I januar rejser Michael Søgaard og Finale til Tyskland for at træne hos landstræneren i dressur, Rudolf Zeilinger, og det er planen, at de skal blive der en måned.

Michael Søgaard kan endnu ikke løfte sløret for forårets stævneplaner, da de skal lægges i samråd med landstræneren, men han håber at blive udpeget som en af de fire ekvipager, der skal repræsentere Danmark ved sommerens EM.

Resultater af Grand Prix Kür:
1. Jan Brink, Björsells Briar, Sve, 73.12%
2. Michael Søgaard, Finale, 71.56%%
3. Helena Larson, Corrado, Sve, 71.51%
4. Per Sandgaard, Zancor, 70.20%
5. Tinne Vilhelmson, Solos Carex, Sve, 69.91%
6. Jim Rasmussen, Kalørgårdens Andro, 63.59%


[Kilde: Birgitte Wulff, Dansk Ride Forbund]

 

Tilføjet d. 01-12-2002 kl. 18:42 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider