Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tid og sted ændret for DRF-mesterskab i indendørs springning

Dansk Ride Forbunds mesterskab i indendørs springning afvikles ved landsstævnet i Fredericia Rideklub Anno 2005 den 26. - 28. marts 2010. DRF-mesterskabet skulle i første omgang være afholdt ved landsstævnet i Holte Rideklub den 26. - 28. februar men er nu flyttet en måned frem.


DRF-mesterskab flyttet fra Holte til Fredericia

Danske springryttere får nu en måned ekstra til at forberede sig til DRF-mesterskabet i indendørs springning. Mesterskabet flyttes nemlig fra Holte Rideklub, hvor det skulle være afholdt den 26. - 28. februar 2010, til Fredericia Rideklub Anno 2005, hvor det løber af stablen den 26. - 28. marts.


Topryttere til start ved DRF-mesterskab i indendørs springning

Årsagen, til at DRF-mesterskabet i indendørs springning flyttes, er, at det er vanskeligt for flere danske topryttere at komme til start, hvis mesterskabet afholdes den 26. - 28. februar. Denne weekend er der nemlig World Cup-stævne i Gøteborg, hvor Tina Lund og Andreas Schou forventes at være til start. Derfor glæder det Dansk Ride Forbund, at Fredericia Rideklub Anno 2005 tilbød at afholde DRF-mesterskabet trods det korte varsel.


Landsstævnet i Holte afvikles planmæssigt

Flytningen af DRF-mesterskabet i indendørs springning får ingen indflydelse på Landsstævnet i Holte Rideklub, der afvikles planmæssigt den 26. - 28. februar 2010. Her har ryttererne mulighed for at deltage i forskellige klasser fra LA-niveau.


 

Tilføjet d. 21-02-2010 kl. 23:04 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider