Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Husk hjelmen og vær smart!


Mode, sikkerhed og komfort


De findes efterhånden i alle farver, med udsmykning og endda tilbyder flere producenter at man kan få dem næsten som man vil have dem. Ridehjelme er blevet et sikkert modefænomen og mulighederne er mange. Udover at mange producenter har givet ridehjelmen et modepræg er der i høj grad også tænkt på comforten. Ulrich Trolle, forhandler af Samshield ridehjelme, fortæller at udover at være elegant så rummer ridehjelmen også mulighed for størrelses tilpasning så den kan vokse med rytteren. Og det udskiftelige for giver mulighed for at forny hjelmen indeni hvis behovet opstår.


Samshield ridehjelm et godt eksempel

på at mode, sikkerhed og komfort får hånd i hånd


Husk altid en godkendt hjelm


Når man shopper ridehjelm er det dog vigtigt at man køber en sikkerhedsgodkendt ridehjelm mærket CE EN 1384. Det anbefales af nogle producenter at man kasserer sin ridehjelm hvis den har været udsat for et styrt eller slag. Selvom ridehjelmen ikke har synlige skader, kan det ikke udelukkes at den har taget skade. Uanset hvor ærgeligt det kan være at kassere ynglingsridehjelmen, skal man huske hvilke omkostninger det kan få, at ride med en ridehjelm som ikke beskytter optimalt. Derfor bør man også være særlig opmærksom hvis man køber en brugt ridehjelm.


Skal man ride stævner under Dansk Rideforbund er denne type hjelm påkrævet, dog undtaget dressurstævner af sværhedsgrad 3-7, hvor det er valgfrit om man vil bære sikkerhedsgodkendt ridehjelm eller stiv hovedbeklædning (hat/bowler).


Men til stævner er ikke det eneste sted en godkendt ridehjelm er påkrævet. Faktisk anviser Dansk Rideforbund i deres folder " Rideklubben som arbejdsgiver " til at alle ansatte i en rideklub skal være en sikkerhedsgodkendt ridehjelm. Dette er udledt af den gældende lovgivning fra arbejdstilsynet. Dansk Rideforbund kræver også at alle nye klubber har et reglement som implementerer brug af ridehjelm når man rider i pågældende klub.


Ridehjelmen reddede Maria


Men uanset hvilken ridehjelm man bruger, er det vigtigt at huske hvorfor man har ridehjelm på. Maria Lund Jensen fra Sommersted fortæller, om hvordan ridehjelmen reddede hende fra at slå sit hoved alvorligt. Til et springstævne med hendes pony stoppede ponyen foran et spring. Da ponyen stopper foran springet ryger Maria af og slår hovedet mod en bom, hvorefter hun vælter rundt og bommen rammer hende i hovedet. Ponyen bliver forskrækket og hopper henover hende hvor den rammer Maria i hovedet. Efter styrtet havde Maria det meget skidt, hun havde kraftig kvalme og hendes forældre valgte derfor at køre hende på skadestuen. Det viste sig at Maria havde fået en kraftig hjernerystelse, på skadestuen slog de fast at hendes ridehjelm havde reddet hende fra at slå hovedet yderligere. Maria er den dag i dag meget glad for, at hun bar ridhjelm, det er ikke kun til stævner hun har den på, men også når hun træner derhjemme. Marias råd til andre er altid at have ridehjelm på uanset hvad man laver på ryggen af sin hest.



Ridehjelm fra Skærlund Design

pyntet med flotte sten.


Følg linket fra artiklen og deltag i debatten på Ryttersnak! Her har du muligheden for at give din historie om hvorfor du rider med ridehjelm, og måske det er dig der kan inspirere andre til at sætte sikkerheden i højsædet!


Tilføjet d. 11-05-2010 kl. 11:02 af i kategorien Produktnyt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider