Der er ingen tvivl om, at en hest er kilden til fantastiske oplevelser. Men hvad er det, der gør, at vi bliver tiltrukket af hesten? Og hvorfor vælger vi netop den type hest, som vi gør? Det kan forskerne give svar på.
I sommeren 1998 mistede Susan Richards sin travhoppe Lay Me Down på grund af en hjernesvulst.
For at komme sig over tabet skrev amerikaneren bogen, Chosen by a horse, (Valgt af en hest på dansk, red.). Det, der skulle have været en fortælling om Lay Me Down, blev i stedet til en status over Susan Richards eget liv.
Mens hun skrev, gik det op for hende, at hun selv havde fået det bedre efter at have reddet hoppen fra at blive slagtet og fulgt hende gennem tre års sygdom.
Lay Me Downs lidelser og død hjalp Susan Richards med at bearbejde sin egen mors død og gav hende en forklaring på hendes mange kuldsejlede forhold.
Susan Richards historie er langt fra enestående. Mange ryttere finder sammen med et dyr, eller dyret finder sammen med dem, og der opstår et forhold, som senere efter mange rytteres vurdering har været med til at ændre deres liv.
Dette gælder især for ejere af problematiske eller kronisk syge heste.
- Det er et meget normalt fænomen, mener Jurgen Kørner, psykoanalytiker og professor i socialpædagogik.
Her gælder det, at valget af en udfordrende partner ubevidst hænger sammen med ønsket om at hele sig selv.
- Dette gør sig gældende, selvom mange stædigt afviser dette faktum. Ubevidst søger man efter det, man mangler, hvilket man ofte ikke engang selv erkender, siger Jurgen Kørner.
Han mener også, at interessen for heste har en anden funktion, nemlig at vække barndomsminder til live gennem det at blive vugget, kastet og båret. Dette gælder både kvinder og mænd.
Læs resten af artiklen om, hvordan menneske og hest passer sammen på www.ridemagasinet.dk.
