Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Produktnyt: Dovenlas

I kender godt situationen - man har været ude at ride, man burde egentlig snart pudse trensen og de dyre læder gamacher som man fik i julegave, men det er koldt udenfor, og i rytterstuen må man ikke pudse, der kommer altid noget i vejen, selv når man har besluttet, at nu skal det være.

Equifix har nu lavet et nyt produkt til de ryttere, som ofte befinder sig i sådanne situationer. Produktet er en kombination af sadelsæbe og læderfedt, som uden pudseklud og knofedt selv renser alle former for læder. Princippet er ca. det samme som når man vasker tøj i hånden. Et doseringsmål ca. en halv deciliter hældes i en spand lunkent vand. Uden at skille læderdelene ad puttes de i spanden i ca. 2 minutter. Derefter gnidder man de meget snavsede steder (jeg har selv prøvet det) og selv sved blandet med støv går let af. Derefter hænges læderet til tørre i 15-20 minutter, hvorefter det er klar til videre brug. Det som jeg, da jeg er ret doven, finder ret genialt er at man ikke behøver at skille fx sin trense ad, hvorefter man er nødt til at samle den igen – dette produkt kan medfører, at trenser og kandarer bliver pudset lidt oftere – eller hvad mener I ?

Equifix er et tysk firma, som producerer alle former for plejemidler. Jeg ved ikke om deres produkter forhandles i Danmark, men prøv at spørg i rideudstyrsbutikken. Ellers kan produktet købes på postordrer gennem firmaet ”Loesdau” hjemmeside: http://www.loesdau.de Produktet hedder på tysk ”Equifix Faulpelz” og koster ca. 80 kroner for en liter.

 

Tilføjet d. 13-10-2000 kl. 18:41 af i kategorien Produktnyt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider