Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Okidoki solgt

Den hollandske tophest Okidoki (e. Jodokus/Topas) der under Albert Zoer har været særdeles succesrig de seneste år, solgtes i forrige uge til den argentinske rytter José Larocca.
José Larocca købte sidste år Contender-sønnen Con Air fra Holstenerforbundet og det var meningen at denne skulle være Laroccas partner til VM i Kentucky i år. Det satte en skade imidlertid en stopper for, og så var den argentinske rigmand igen på udkig efter en tophest.
Hollandske Albert Zoer driver sammen med sin far en salgsstald i Holland, og han har aldrig lagt skjul på, at Okidoki en dag skulle sælges, derfor kommer det heller ikke som en overraskelse for det meste af hesteverdenen.


Det betyder dog uden tvivl, at det hollandske landshold er svækket betydeligt op til VM. Albert Zoer og Okidoki var de senere år en fast bestanddel og vel nok den mest stabile ekvipage på landsholdet, bl.a. med teamsejre ved EM i Mannheim 2007 og VM i Aachen 2006 til følge. I 2009 vandt Albert Zoer og Okidoki individuelt bronze ved EM i Windsor.
Allerede i 2008 blev det dog tydeligt, at Albert Zoer havde en ny verdensstjerne på vej, da han med dengang kun 9-årige Sam (KWPN e. Calvados/Ahorn) vandt den prestigefyldte Grand Prix i Aachen. Også i 2009 fejrede de to sammen flere sejre og placeringer i Grand Prix-klasser og Nations Cups.



Også tyske Max Kühner har måtte sige farvel til sin tophest, den 12-årige Acorado-søn Acantus GK (Acorado I/Cantus). Acantus GK er solgt til den spanske ungrytter Manuel Annon.
Acantus og Max Kühner kunne foruden flere gode Grand Prix-placeringer i 2009, med resten af det tyske hold sejre i den femstjernede Nations Cup i Hickstead.
Med købet satser den kun 18-årige Manuel Annon at opnå deltagelse for Spanien ved OL i London 2012 udtaler Max Kühner til Horseweb.de

36-årige Kühner satser nu i stedet på den 10-årige Coeur de Lion (Holst. e. Coriano/Cassini I) med hvem han i 2009 havde flere Grand Prix-placeringer.


 

Tilføjet d. 02-02-2010 kl. 11:08 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
21-07-10 Okidoki er gået bort


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider