Anspændthed er ofte årsagen til, at heste præsterer dårligt, og hindrer et harmonisk samarbejde mellem hest og rytter. Læs hvilke tips og råd, den anerkendte hesteterapeut Chris Olsen kan give dig, så din hest bliver mere afspændt.
Hestens bevægelser styres af knap 260 muskler. Når musklerne trækker sig sammen, trækker de samtidig i knoglerne, der er forbundet til musklerne ved hjælp af sener. Alle muskler har en såkaldt samarbejds-muskel. Det betyder i praksis, at en muskel kun kan trække sig sammen, hvis dens partner, der arbejder i modsat retning, er fuldstændig afslappet og udstrakt.
I denne afslapningsfase optankes musklen med blod og ilt. Det er det brændstof, som den forbruger, når den trækker sig sammen igen. Og når den slapper af, så transporteres affaldsstoffer fra forbrændingen, (kuldioxid og mælkesyre), væk. Alle områder af kroppen skal altså arbejde sammen, hvis organismen skal kunne arbejde gnidningsløst.
En muskel kan trække sig sammen 'af forskrækkelse' på grund af stød, tryk, skader eller sygdom. Måske forkramper den kun delvist, men blodgennemstrømningen i musklen bliver ufuldstændig. Andre muskelfibre bliver nu nødt til at overtage arbejdet fra den lammede kollega, men derved overbelastes de, og anspændtheden breder sig i hestens muskler.
Også senerne bliver belastede, fordi de skal kompensere, og derved kan de være den direkte årsag til anspændtheden.
Læs resten af artiklen på www.ridemagasinet.dk.

