Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Støt jordskælvsofrene til hest

Hillerød Sportsrideklub afholder lørdag d. 6. februar dressurstævne til fordel for jordskælvsofrene i Haiti. Rideklubben får sponseret alle udgifter, og alle startindskud går dermed ubeskåret til Røde Kors til fordel for Haiti.


Alle arbejder gratis for Haiti
Hillerød Sportsrideklub tilbyder nu alle dressurryttere mulighed for at støtte jordskælvsofrene i Haiti til hest. Lørdag d. 6. februar afholder rideklubben C-stævne i dressur, hvor alle indtægter går ubeskåret til Dansk Røde Kors til støtte for jordskælvsofrene i Haiti. Dommere, officiels og banepersonale har lovet at sponsere deres arbejdskraft gratis, og også de speciallavede rosetter bliver lavet uden udgifter. Dermed kan Hillerød Sportsrideklub donere alle stævneindskud ubeskåret til Røde Kors.


Beriderens gode idé
"Det var vores berider Michael Søgaard, der fik den gode idé forleden" fortæller stævnearrangør Gry Dahl med begejstring:

"Vi vil gerne yde det, vi kan for at hjælpe jordskælvsofrene i Haiti, og dette her er en god måde at vise, at ridesporten både kan og vil støtte op om et godt formål. Indtil videre er det gået utroligt godt. Alle hjælpere har uden betænkning indvilliget i at arbejde gratis til stævnet, så nu håber vi på en masse tilmeldinger. I stedet for pengepræmier udlover vi ærespræmier til vinderne, som er sponseret af de lokale i området. Det betyder, at vi ingen udgifter har overhovedet, så rytternes stævneindskud, der med 200 kr., er noget højere end normal, går ubeskåret til Røde Kors", udtaler Gry Dahl.


Mange ryttere til start
Gry Dahl håber på, at rigtig mange ryttere vil stille til start og således give en hjælpende hånd til Haiti på trods af det korte varsel. Foreløbig har idémanden bag initiativet, berider Michael Søgaard samt hans elev, den talentfulde juniorrytter Nanna Merrald, da også lovet at stille op i stævnet. Støttestævnet vil bestå af de 3 klasser LA1, LA4 og MB1. Seneste tilmeldingsfrist er torsdag d. 4. februar.


Information
For yderligere information kontakt stævnearrangør Gry Dahl på tlf: 20406405



 

Tilføjet d. 28-01-2010 kl. 10:24 af i kategorien Arrangementer.





Seneste relaterede nyheder
12-07-17 Aldrig for sent at lære at ride
15-12-15 Steve Guerdat vinder €1.200.000 i Geneve
31-03-15 Nyt stævnesystem baner vej for mere fair ridesport
13-02-15 DHE træf på Sjælland
21-12-13 65-årig rider 4.000 km
06-12-13 "Bodil" gav Baltic Cup vind i sejlene
23-04-13 Fejende flot man og hale
24-06-10 Ryttere diskvalificeres grundet brug af straf
07-03-10 Danske placeringer i Neeroeteren, Belgien
07-01-10 Rytterkategorier og stjerneklasser


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider