Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Raske heste kan også have Kissing Spines

Kissing spines er en frygtet ryglidelse, hvor hestens torntappe berører hinanden. Den er særdeles smertefuld for hesten, og kan ændre dens måde at bevæge sig på både med og uden rytter. Nye forskningsresultater afslører nu, at også heste uden synlige smerter i ryggen kan have kissing spines.

Om kissing spines
Kissing spines er en ryglidelse, hvor to eller flere torntappe i rygsøjlen sidder for tæt på hinanden. Hvis to ryghvirvler berører hinanden, udløser det smerter i ryggen hos hesten. Torntappene er lodrette knogleudvækster fra ryghvirvlerne, som man kan mærke på midterlinjen af hestens ryg. Berører torntappene hinanden, kaldes lidelsen kissing spines.

Raske heste har ligeså ofte en rygsøjle med tætte torntappe som heste, hvis ryg tydeligvis volder dem mange smerter. Det er den overraskende konklusion på en ny international undersøgelse, hvor dyrlæge Gerd Brunken har lavet røntgenundersøgelser af over 1000 heste.

I forbindelse med handelsundersøgelser røntgenfotograferede han 904 heste, hvoraf ingen viste symptomer på rygsmerter, såsom følsomhed ved tryk på ryggen og opstignings- eller ridemæssige problemer. De fleste af hestene var 3 år, (39 %), 4 år, (34 %), eller 5 år, (12 %). 7 % var kun 2 år gamle, og 8 % var 6 år eller ældre.


Godt halvdelen bestod ikke røntgentjekket. I 17,9 % af tilfældene berørte eller overlappede torntappene hinanden, og i yderligere 28,1 procent af tilfældene var torntappene snævre, dvs. at afstanden mellem to eller flere torntappe var reduceret til mellem 2 og 8 millimeter.


Læs resten af artiklen om kissing spines på
www.ridemagasinet.dk.


 

Tilføjet d. 23-01-2010 kl. 06:00 af i kategorien Røgt og Pleje.

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider