Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Zenyatta løber igen i 2010

Den ubesejrede superhoppe Zenyatta (e. Street Cry/Kris S.) slutter alligevel ikke karrieren med sejren i storløbet Breeders Cup Classic i det forgangne år.
Straks efter den historiske sejr i november 2009, som det blev beskrevet tidligere her på HN, proklamerede ejerne, ægteparret Jerry og Ann Moss at Zenyatta med hendes 14. sejr ud af 14 mulige, havde løbet sit sidste løb og nu skulle leve livet som avlshoppe.
Mange væddeløbsentusiaster havde dog håbet på, at ejerne ville lade Zenyatta løbe blot en enkelt gang mere, for at møde den nu 4-årige Rachel Alexandra (e. Medaglia d'Oro/Roar) og én gang for alle afgøre, hvem af de to der er hurtigst.
Det er ser nu ud til at kunne blive muligt. Ifølge den amerikanske sportskanal ESPN har Zenyattas ejere netop offentliggjort, at den nu 6-årige hoppe udskyder sit otium for endnu en sæson på banerne i USA.
Hoppen forblev i træning hos John Shirreff efter sejren i november og har de seneste uger vist en så overbevisende form, at ægteparret Moss i samråd med Shirreff besluttede sig for endnu en sæson i sporten.


Om få dage bliver det afgjort hvem af de to superhopper der løber med titlen som Årets Hest i USA 2009 og selvom der er flere stærke kandidater til titlen, er der i de fleste væddeløbsentusiasters hjerter ingen tvivl om, hvem konkurrencen egentligt står imellem: Rachel Alexandra og Zenyatta, to hopper vis lignende væddeløbssporten ikke har set i mange årtier, hvis overhovedet nogensinde.


 

Tilføjet d. 18-01-2010 kl. 04:44 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
27-01-11 Zenyatta Horse of the Year
07-11-10 Zenyattas hjerteskærende nederlag
01-10-10 Rachel Alexandra pensioneret
21-04-10 Drømmen om årtiets galopløb brast
22-02-10 Årtiets galopløb er en realitet
11-11-09 Fantastiske Zenyatta uovervindelig


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider