Nogle påstår, at dressurøvelser ødelægger den islandske hests tøltaktion. Equipage har sammenlignet en islandsk hest og en spansk dressurhest for at teste, hvad dressurgangarterne og tølten kan lære af hinanden.
Islandshestetræner Stephan Vierhaus og hans datter Wiebke har trodset det ustadige forårsvejr for at vise, hvordan de uddanner og gymnasticerer deres gangartsheste ved hjælp af den klassiske dressur.
Til at vise os forskellen bruger Stephan den syttenårige og kårede Andalusierhingst, Lunatico, og en niårig firegænger, Skarpur, som de selv har avlet. Det første, han vil demonstrere, er, at firegængeren ikke kommer langt bagefter den spanske hest.
Og selvom Skarpur viser sine dressurevner, evner han stadigvæk at gå en taktfast tølt uden at smide ryggen. Det skyldes hans grunduddannelse. Den ligner i bund og grund en normal tregængers, men ved hårdt arbejde har de trænet den fjerde gangart i ham.
- Afslappet og udtryksfuldt redet tølt er næsten lige så svært, som piaffen er for en tregænger, forklarer den belgiskfødte hestetræner Stephan Vierhaus. Han holder meget af klassisk dressur.
- Det gør jeg, fordi den klassiske dressur træner hestene så godt og særligt i de samlende øvelser, forklarer Stephan.
Der findes dog forskelle på traditionel træning af dressurheste og træning af tøltere.
- En naturtølter vil sjældent lære øvelser som travtraversader, piaffe og galoppiruetter, da det ofte slet ikke er noget, den har brug for at kunne, og derfor er det meningsløst at lære den det, siger Stephan Vierhaus, der grundlæggende mener, at elsker man tølt, må man købe en islandsk hest, og elsker man dressur, så skal man som udgangspunkt købe en dressurhest.
Hos islandske heste kan let dressur være vejen frem mod en god tølt. Man skal nemlig ikke tage fejl af, hvor anstrengende tølten er for hesten.
Læs resten af artiklen om tølt og dressur på www.ridemagasinet.dk.
