Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Linnea Ericsson tog 5 af 7 placeringer (opd)

22-årige Linnea Ericsson fra Fredensborg snuppede halvdelen af placeringerne i kvalifikationsspringningen for 6-års heste, og hun har dermed ikke mindre end fem heste med i finalen på søndag.

Det er samtidig dagens uovertrufne rekord på Vilhemsborg og en meget passende måde at skyde DSA kvalifikationerne i springning i gang på.

Linnea Ericsson blev nummer 1 på Pero Z-Hillock, nummer 2 på PGL Charly C, 3 på Star Appeal, 6 på Caran og 7 på PGL Lantino i 6-års klassen, og hun er derfor kvalificeret med alle de heste, hun startede på i klassen.

Charlotte Lund og Corland Dane blev nummer 4, Philip Lovén nummer 5, Jennifer Fogh Pedersen og Akcept Nexen nummer 8, Aage Ebbesen Lauritzen og Carmen nummer 9 og Christian Jansen og Gineborgs Amanda Z nummer 10.

I kvalifikationsklassen i springning for 5 års heste løb Louise Groth og Carneval Knight med sejren, mens Allan Bilgrav Christensen og Carola blev nummer 2 og Søren Møller Nielsen og Cairo nummer 3.

I kvalifikationsklassen i springning for 4 års heste vandt Hans Ley og Quite-L, Jennifer Fogh Pedersen og Caligula Caldus blev nummer 2, og Kim Knudsen og Lucky Love M blev nummer 3.

De lokale ryttere Johnny Hansen fra Malling, Søren Stæhr fra Skanderborg og Malene Skorstensgaard fra Mårslet red fredag kvalifikation for 6-års heste, men ingen af dem er umiddelbart kvalificeret til finalen. Det kan de dog nå endnu. I morgen rider de alle tre trøstfinaler, og de fem bedste ekvipager herfra går videre til finalen.

Senere fredag er der trøstfinaler for 4-års hestene. Lørdag er der trøstfinaler for 5- og 6-års, og søndag er der så endelige finaler.

Følgende går videre til finalerne:

4-års
15 bedste fra kvalifikationen
5 bedste fra trøstfinalerne


5-års
10 bedste fra kvalifikationen
5 bedste fra trøstfinalerne


6-års
10 bedste fra kvalifikationerne
5 bedste fra trøstfinalerne


Sidste nyt: Jennifer Fogh Pedersen vandt trøstfinalen for 4-års heste
De unge kvinder snupper flere 1. pladser og adskillige flotte placeringer ved Championatsfinalerne på Vilhelmsborg.

Først besatte Linnea Erricsson massivt fem pladser i 6-års kvalifikationen i springning, og nu har 22-årige Jennifer Fogh Pedersen sat sig på både 1. og 3. pladsen i trøstfinalerne i springning for 4-års heste. Førstepladsen fik hun på Cann og 3. pladsen på Tumbling Dice.

I smørhullet kom Kim Vinggård og Bastjano som nummer 2. På fjerdepladsen kom Miriam Tang Sørensen og Larusca og på 5. pladsen Ulrich Østergaard på Ancono.

Alle fem ryttere går videre til finalen på søndag.

Trøstfinaler i springningfor 5-års heste
1. Carsten Ganderup, Ackobat
2. Linnea Ericsson, PGL Cronus
3. Rudie Telgenhof, Wolhøjgårds Hope
4. Henrik Nicolaisen, Celester
5. Thomas Uhler, Winner Ask


Trøstfinaler i springningfor 6-års heste
1. Hans Ley, Adventure Royale
2. Robin Grauff-Jacobsen, Lady Like
3. Torben Frandsen, Bily Ray-Y
4. Dennis Noes Nielsen, Campari
5. Lars N. Pedersen, Lambrusco Ask


Alle disse heste går videre til finalerne søndag.

[Kilde: Birgitte Wulff, Dansk Ride Forbund]

 

Tilføjet d. 15-11-2002 kl. 19:14 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider